Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Undertøjsbilleder

Hej børnetelefonen.

Jeg har det seriøse problem at jeg engang for et halvt år siden havde en flirt med en dreng jeg rigtig godt kunne lide. (Det skal lige siges vi ikke går på samme skole)

Vi kom så op og skændes han sagde han ikke ville have kontakt til mig mere hvis jeg ikke sendte ham et billede hvor jeg kun havde undertøj på, så det sendte jeg altså til ham, han tog dsv screenshot og jeg bad ham om at slette det.

Nu her igår kom en af mine veninder hen og sagde at hun havde set de billeder af mig som blev sendt ham, og jeg er bange for at min veninde sender dem til mine forældre fordi det er sket for mig før omkring noget andet.

Jeg har virkelig ikke lyst til at sige det til mine forældre så vil i ikke være søde at svare på mit brev?

Kh. Anonym pige på 13

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Jeg kan godt forstå, at du fortryder, at du sendte billedet til drengen. Men man kan nemt komme til at sende et billede, når man bliver presset til det. Jeg forestiller mig, at du håbede, at I kunne blive gode venner igen. Og måske endda kærester, når nu du så godt kunne lide ham?

Det var godt, du sagde til ham, at han skulle slette billedet. Det er nemlig din ret. Du vælger, hvem der må have billeder af dig. Derfor SKAL drengen slette billedet, når du beder ham om det. 

Man må heller ikke dele eller vise billeder af andre uden deres samtykke. Altså uden at de har sagt, at det er OK. Du skriver ikke, hvor din veninde har set billederne. Men din ven må ikke dele dem med hende eller andre. Det er også ulovligt. 

Det er rigtig vigtigt at få stoppet drengen hurtigt. Han skal slette billedet. Og det skal fjernes fra de sociale medier, hvis de er endt der. 

Selvom du synes, det er træls, at din veninde nu har billedet, så kan det måske vise sig at være til din hjælp. På den måde kan du jo bevise, at drengen ikke har gjort, som du sagde. Og det kan hjælpe dig til at få ham stoppet.

Lige nu er du rigtig bange for, at dine forældre får det at vide. Men hvordan ville de reagere, hvis du fortalte dem, at du følte dig presset til det? Ville de så kunne forstå det bedre? 

Jeg vil nemlig råde dig til at få deres hjælp til at kontakte drengen. Selvom der sikkert følger en moralprædiken med, bliver forældre som regel hurtigt gode igen. Og at de fleste forældre vil gøre meget for at beskytte deres børn. Og mon ikke du også helst selv vil nå at tale med dem, før din veninde gør det? Overvej at vise dem dit brev og mit svar. Så forstår de, at du har brug for hjælp og ikke skæld ud. 

Hvis du slet ikke vil tale med dine forældre, så skal du fortælle det til en anden voksen. Fx en lærer. Eller en venindes mor. Eller en anden, du er tryg ved. Den voksne kan så kontakte drengen og hans forældre, og få dem til at slette billedet.

Få også den voksne til at hjælpe dig med at spørge drengen, om billederne også ligger på nettet. Og spørg din veninde, hvor hun har set dem. Så kan den voksne nemlig kontakte de medieplatforme, hvor billedet ligger. Og få dem til at slette dem. 

Hvis billederne bliver ved med at blive delt, kan I kontakte politiet. Derfor vil jeg råde dig til at gemme beviserne på, at billedet er blevet delt. Tag fx screenshots af de steder, hvor din veninde har set billederne. 

Jo hurtigere du får hjælp, jo større er sandsynligheden for, at billedet ikke bliver delt til mange andre. Tal derfor med en voksen allerede i dag. Den voksne er velkommen til at ringe til ForældreTelefonen på 35555557, hvis de vil høre mere om, hvordan de bedst hjælper dig. De kan også læse mere på: https://redbarnet.dk/media/1591/naar_boern_og_unge_deler_intime_billeder_paa_nettet.pdf

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat