Brev

Underlig menstruation

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Tak for dit brev. Når jeg læser, din grundige beskrivelse af hvordan du spekulerer over din menstruation, tænker jeg det er godt, du skriver herind til.

Jeg kan ikke 100 % sige, om du har nogle former for svamp eller andet. Ud fra de ting, du beskriver, tænker jeg dog ikke der er noget galt med dig. Det er meget forskelligt, hvordan menstruations blodet er både i farve, lugt og ”konsistens”, derfor er det også normalt med mange nuancer af brune, dybtrøde og røde farver blod. Mange oplever også klumper i blodet, nogle gange ret store, dette er også normalt. Når din krop udskiller blodet, sker det ved at musklerne i din skede spændes. Dette kan for nogen føles ret smertefuldt, andre igen kan næsten ikke mærke det.

Oveni de forskellige måder blodet kan være, kan selve cyklussen også opleves forskellige særligt i starten, ligesom du selv har oplevet.

Når det er sagt, kan jeg godt alligevel forstå, hvis du går og spekulerer over, om du har svamp eller andet. Det kan være rigtigt svært bare at sige til sig selv, at det er som det skal være. Derfor spekulerer jeg også på, om det er en ide for dig, at tale med en voksen om, hvordan du oplever din begyndende menstruation?

Er du mon så fortrolig med din mor, at du kan tale med hende om, hvordan du oplever det? Nogle piger er ret tætte på deres mødre og kan godt tale om sådanne ting, andre bliver forlegne over det, hvordan mon du har det? Vil det være ok, hjemme hos dig?

Måske kan du nå at tale med din skoles sundhedsplejerske her inden sommerferien kommer, rigtig mange af sundhedsplejerskerne er gode til at tale med børn og unge om sådanne emner, hvad tænker du om den ide? Kan du vise dit brev til sundhedsplejersken, så du ikke behøver at forklare det hele en gang til?

Det kan være du har brug for at læse mere om menstruation og emner i samme retning. Derfor vil jeg anbefale dig hjemmesiden der hedder

www.sexlinien.dk
inde på den side, er der et helt afsnit om emnet.

Du kan også ringe og tale med din læge om, hvordan din menstruation er. Du kan fx ringe og læse dit brev op for lægen, så kan lægen vurdere, hvad der er bedst at gøre. Hvis du synes, at det er pinligt, kan du ringe til lægen og sige, at du gerne vil spørge om noget anonymt og derefter læse brevet op eller bare stille dit spørgsmål. Din læge har tavshedspligt, det betyder at dine forældre ikke får at vide, hvis du ringer ind. Men lægen har også pligt til at fortælle dine forældre om det, hvis du skal i behandling fx med medicin. Når du er 18 år, har din læge fuld tavshedspligt. 

Du kan selvfølgelig også ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og tale mere med en rådgiver herinde, eller logge på UngeChatten. 

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat