Kære pige på 13 år
Du har al mulig grund til at være forvirret i denne teenager tid, så jeg kan sagtens forstå at du er det.
Teenage stadiet er også overgangstiden fra barn til voksen, puberteten. Og det kan opleves som en ekstrem forvandling – både for dig og for dem som er tæt på dig. Kroppen ændrer sig fysisk fra en barnekrop til en voksenkrop, og der sker også en stor indre forandring, blandt andet i tanker og følelser. Puberteten starter omkring 11-12 års alderen og kan vare til man er 18-19 år. Pigerne kommer som regel i pubertet 1-2 år før drengene.
Du spørger hvorfor man kommer i udvikling og om man skal have følelser. Udvikling og følelser er styret af vores hormoner,
Hormoner er kemiske stoffer, der dannes i nogle af kroppens kirtler, så vi kan ikke bestemme, at vi ikke vil have dem. Men vi kan bestemme, hvordan vi vælger at handle i de situationer der opstår.
Det er ikke kun kroppen som ændres, du modnes også psykisk. Man oplever nye følelser, som fx forelskelse. Som et ungt menneske i fuld udvikling, er du også sårbar, og humøret svinger tit.
Alle de store forandringer betyder måske, at du føler dig forvirret og mere usikker på dig selv. Du tænker måske tanker som: er det jeg oplever normalt? Oplever de andre det på samme måde? Hvem er jeg egentlig? Jeg vil her prøve at beskrive hvordan en teenagers tid kan opleves.
Du får efterhånden en følelse af uafhængighed. Du klarer flere og flere ting selv, og du begynder at løsrive dig fra dine forældre. Du sætter spørgsmålstegn ved mange ting. Bare fordi læreren siger det, behøver det jo ikke at være rigtigt. Du vil gerne prøve at gøre tingene selv, og måske kommer det til skænderier med dine forældre, hvis I er uenige om, hvad du selv kan klare.
Nogle gange føler du dig nok meget voksen, men engang imellem har du måske mest lyst til at sidde på skødet af mor eller far og bare slappe af og lade dem tage beslutningerne.
Alle de forandringer kan være ret trættende, og du får nok brug for mere søvn. Specielt om morgenen! De fleste teenagere bliver B-mennesker i en periode. Det vil sige, at man gerne vil gå meget sent i seng og sove meget længe. Det er vores skolesystem desværre ikke indrettet til!
Det er meget forskelligt, hvornår puberteten begynder. Nogle piger starter allerede i 9 års alderen, og de sidste drenge oplever det først fra 14-15 års alderen.
Så der kan være meget store forskelle på, hvor langt man er, selvom man går i samme klasse. Det kan betyde, at man har svært ved at forstå hinanden, og man bliver usikker og føler sig anderledes eller forkert.
Usikkerhed og misundelse får nogle til at drille, og andre til at trække sig ind i sig selv. Det kan hjælpe at vide noget om puberteten, for så er det nemmere at forstå de andre og deres reaktioner. Og måske er det også nemmere at respektere hinandens grænser og tage hensyn til dem, der har en dårlig dag.
Hvis I ikke allerede har arbejdet med emnet i klassen, kan det være en idé at spørge jeres klasselærer, om I ikke skal gøre det. Måske kan skolens sundhedsplejerske hjælpe med nogle gode idéer.
Men husk, at for dem, der er i fuld gang med at mærke forandringerne, er emnet nok mere spændende end for dem, der ikke er nået så langt endnu.
Det er helt almindeligt at have nogle spørgsmål eller bekymringer, når der sker så mange forandringer på én gang. I stedet for at gå og blive gråhåret af at spekulere, så spørg en fornuftig voksen. Så bliver der også mere overskud til at nyde alle de spændende ting, som du skal opleve i puberteten.
Du spørger til om man godt kan være tætte som bror og søster, efter man har slået op. Bestemt Ja. I må jo have et helt specielt venskab. En god ven er en person der til enhver tid vil støtte dig og være der for dig, hvis problemerne tårner sig op, og en man er fortrolig med.
Jeg kan godt forstå, hvis du nogle gange føler at dit hoved er ved at koge over, for i din alder er der meget, der er vanskeligt at få styr på. Du er i overgangen til at blive voksen, og det er en tid, hvor du skal finde din egen identitet, samtidig med at kroppen og sindet forandrer sig, så det er svært at finde sine egne ben. Det kan være rart at finde en voksen at støtte sig til engang imellem, så derfor vil jeg foreslå dig at måske finde en du tænker du kan snakke med når det hele bliver for meget. Jeg ved ikke, om du kan snakke med dine forældre, men ellers kan det være en pædagog, en lærer eller en anden voksen.
Held og lykke med det hele.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen