Brev

Udseende og udvikling :(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen.

Jeg kan godt forstå, at det kan skabe en masse tanker og frustrationer, når man ikke føler at ens krop følger med de andres. Men jeg kan starte med at sige til dig, at det er helt normalt, at der er stor forskel på, hvornår piger får bryster, hår og menstruation.

Du spørger til rander under øjnene… Der er nok ikke nogen nem kur for den slags… Mange mennesker med især lys hud har den slags rander under øjnene, fordi huden er lys og tynd og blodkarrene derved skinner igennem. Som du selv skriver, så kan det skyldes for lidt søvn, men det er nok ikke tilfældet for dig… Egentlig er det muligt at få de tydelige blodkar til at trække sig sammen ved at køle området ned, men virkningen er ret kortvarig… Så måske vil også det være godt at tale med din læge om randerne? Det sagtens være, at lægen har en forklaring og noget der kan hjælpe. Fx hvis det er en form for eksem, som viser sig som mørke rander - så kan lægen hjælpe dig, eller vise dig videre til en hudlæge. Det vil nok være en god idé, at tage en af dine forældre med? 

Du spørger til hvornår dine bryster kommer… Det kan jeg ikke svare dig på… Men jeg kan godt forstå at det er frustrerende for dig, når mange af de andre piger i klassen er mere udviklede… Der er ikke noget du kan gøre for at få brysterne til at vokse… De vokser, når din krop er klar. Du fortæller, at de er ømme, og at det er som om der er lidt fylde bag brystvorten… Det tyder på, at din krop er på vej til forandring. Men den slags kommer tit i ryk, så det er ikke muligt at sige, hvornår det vil ske… Det jeg tænker er vigtigt her, er at du accepterer din krop som den er… Der er ikke noget galt med dig, fordi din pubertet er lidt langsommere end de andres lige nu… Om et halvt år kan det være du har overhalet dem… Det kommer som sagt i ryk, så ingen kan forudsige den udvikling… Det samme gør sig gældende, når vi taler om menstruation…

Jeg tænker, at det måske kunne være en idé for dig at tage en snak med sundhedsplejersken på skolen om det… Hun kan måske bedre fortælle dig om den mere lægelige del af puberteten…

Hvis du får brug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19.

De bedste ønsker

BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat