Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Udflåd om morgenen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Tak for dit brev. Udflåd er normalt og det er forskelligt fra pige til pige, hvor meget udflåd man har og hvornår man har det. 

Nogle piger oplever, at der er mere udflåd i starten af deres cyklus (altså lige efter menstruationen er stoppet).
Andre oplever øget udflåd kort inden menstruationen, og nogle oplever nogenlunde samme mængde det meste af tiden.

Mængden kan også skifte, jo ældrer du bliver. Så der er ikke noget, der er mere normalt end andet, ift. mængden.

Udflåd har ikke noget at gøre med, at du har haft en fræk drøm. At det kommer om morgenen, frem for om natten, kan godt hænge sammen med, at du ligger ned og sover. Men det kan også være helt tilfældigt. 

Umiddelbart tænker jeg, at det hele lyder meget normalt og at der ikke er noget du skal være bekymret for.

Hvis det generer dig meget i nogle perioder, kan man bruge et trusseindlæg. Men man skal passe lidt på med, ikke at have sådan et indlæg på hele tiden, da det nogle gange kan gøre, at man bliver generet i skridtet. Måske du kan få din mor til at hjælpe dig?

 

Det du dog skal holde øje ved din udflåd er følgende: 

 Skifter det farve? - Udflåd er oftest hvidt og klæbrigt, eller meget gennemsigtigt. Hvis det pludseligt er grønligt eller brunligt, bør man blive tjekket af din læge. 
Ændrer det lugt? - Hvis dit udflåd begynder at lugte mærkeligt, så kan det også være en god ide at søge læge.
Klør eller svier det? - Hvis du oplever kløe eller svie i skeden, kan det hænge sammen med øget udflåd og være tegn på noget bakterielt i skeden. Her vil det også være en god ide at søge læge. 

Du kan læse mere om udflåd på http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/udflaad.aspx

Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat