Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Udflåd?

Hej bb

Jeg har nogle ting jeg har undret mig under.

1, hvordan ser udflåd ud?

2, hvor lang tid går der cirka for du får udflåd til at man får menstration, og kan det godt gå over det der bliver sagt?

3, kan tidspunktet hvor din menstrationen kommer, godt gå i arv (eller hvad man kalder det) med sin søster? Eller er det kun end mor?

Håber i kan svare på spørgsmålene (-:

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

1. Udflåd er som regel hvidligt og lugtfrit eller lugter svagt syrligt. Det er helt normalt, at der er udflåd fra skeden. Det er meget forskelligt fra pige til pige, hvor meget udflåd der kommer.

2. De fleste piger får deres første menstruation, når de er mellem 10-14 år, men nogle piger får det tidligere og andre lidt senere.

Hvis du er begyndt at få dagligt udflåd fra skeden, er dette ofte et tegn på, at din krop snart er parat til at få menstruation. Nogle piger oplever, at de har udflåd nogle måneder, og så kommer deres første menstruation, andre har udflåd i op til flere år, før menstruationen kommer.

Hvis du er begyndt at have udflåd, kan det være en god ide at have et bind i skoletasken, hvis menstruationen skulle finde på at komme, mens du ikke er hjemme. Men bare vær helt rolig, for den første gang du får menstruation, vil der måske bare komme en lille smule blod eller brunligt udflåd.

3. Det bedste er at spørge din mor, hvor gammel hun var, da hun fik hendes menstruation. Hvis hun fx var 13 år, så får du det sandsynligvis, når du er omkring 12-14 år, men det er ikke nogen garanti. Du får den, når din krop er parat.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat