Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tøj og pupert

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 11-årige pige,

Mange tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver herind, hvis du ikke rigtig føler, at du kan snakke med nogle andre om det.

Der sker rigtig mange ting, når man begynder at komme i puberteten. Det er nemlig ikke kun fysisk, at man ændrer sig. Hjernen ændrer sig også pga hormoner, hvilket ofte betyder, at man begynder at interessere sig for nogle andre ting, end man har gjort før. Det kan være derfor, at pigerne i din klasse er begyndt at gå med bh og sportstoppe.

Du spørger, hvordan det kommer til at være at skifte til pigetøj og pigestil, men du må huske, at du ikke nødvendigvis behøver at gå med pigetøj eller skifte stil. Du skal nemlig kun gøre det, hvis du har lyst til det! Der er masser af både piger og voksne kvinder, som føler sig bedre tilpas i mere 'drenget' tøj og derfor går i den slags tøj hele livet. Det er det samme med kort hår - det er der også mange piger og kvinder, der har hele livet. Man skal gøre det, man bedst selv kan lide.

Hvis du har lyst til at begynde at gå mere i piget tøj og have mere pigestil, så tænker jeg, at du langsomt kan begynde gå i tøj, der er mere piget. For eksempel have en ny t-shirt og så måske en anden dag en nederdel eller noget andet. Hvis det sker lidt af gangen, så er der måske ikke så mange, der lægger mærke til det.

Der er dog intet mærkelig i at skifte stil og have lyst til at prøve at gå noget andet slags tøj, så dine klassekammerater skal slet ikke drille dig. Hvis de gør, så skal du tage fat i en lærer, som så skal få det stoppet.

Det er dog en rigtig god idé også at snakke med nogen tæt på dig om de her tanker. Både dine forældre så de kan hjælpe dig, for eksempel også med at købe noget nyt tøj, men også så de kan støtte dig. Måske du også har en ven eller veninde, som du føler, at du kan snakke med? Der er ikke noget pinligt eller akavet ved at have det, som du har, selvom det måske godt kan føles lidt sådan.  

Jeg håber, at svar hjalp lidt. Ellers er du meget velkommen til at ringe til Børnetelefonen 116 111.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat