Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tisser i bukserne

Jeg er en pige på 14 år
Mit problem er at jeg tisser i bukserne både nat og dag vi har været til adskillige undersøgelse på sygehuset og hos egen læge men de har ikke ku finde noget det har stået på siden den gang jeg gik i børnehave jeg sover med ble på men min mor overvejer også at gi mig ble på om dagen jeg er bare bange for at blive drillet over i skolen vis folk opdager at jeg går med ble

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig.

Jeg kan godt forstå, at det er irriterende, at du tisser i bukserne. Jeg kan også godt forstå, at du oplever det som et problem og at du er bange for om du bliver drillet i skolen, fordi du har ble på.

Jeg forestiller mig, at du har været hos lægen mange gange for at få løst problemet. Desværre lyder det ikke til, at det har hjulpet endnu.

Jeg ville derfor meget gerne komme med et godt råd til dig. Men desværre kan jeg ikke rigtig komme med ét godt råd eller én særlig god løsning.
Fordi det du beskriver er fysisk, så er det kun en læge, der kan finde ud af årsagen, og dermed også få kontrol over det igen.
Så jeg kan godt forstå, at I har brugt lang tid på at finde ud af, hvorfor du tisser i bukserne.

Jeg kommer dog til at tænke på, om din læge nogensinde har foreslået dig at tale med psykolog fx?
Det kan måske virke underligt, fordi jeg jo lige har skrevet at det er fysisk. Men nogle gange kan der ligge psykiske ting bag, som vi selv slet ikke er klar over.

Det kan fx være en oplevelse fra du var helt lille, som du ikke engang kan huske, men som kroppen har lagret som et ubehageligt minde.
Jeg har i hvert fald talt med andre børn og unge, der også har haft fysiske symptomer, men hvor det faktisk har været noget psykisk, der har tricket det.

Måske kan du så også tale med dem om, hvor frustreret og ked af det, du er over problemet? De vil måske kunne sætte dig i kontakt med andre unge, der har det lige som dig. Du er nemlig ikke den eneste. Her i brevkassen har vi fået flere breve fra unge, der tisser i bukserne. Dem kan du læse her:

https://bornetelefonen.dk/brevkasse/jeg-tisser-i-bukserne/

https://bornetelefonen.dk/brevkasse/tisser-i-bukserne/

Har du mon talt med din mor omkring det at have ble på om dagen? Og hvor meget det fylder hos dig? Måske du bedre kan lide en løsning med noget skiftetøj fx? Jeg tænker, at du skal have lov til at bestemme, sådan så at du føler dig bedst tilpas, så længe det fortsætter.

Jeg kan godt forstå, hvis du er lidt skuffet over, at jeg ikke har ét konkret råd til, hvad du kan gøre.
Alligevel håber jeg at svaret her måske har givet dig mod på fortsat at søge behandling igen – måske bare ud fra en ny vinkel?

Lægerne er dygtige til at finde en løsning, så jeg håber de kan hjælpe dig også. Jeg håber mit svar kan give dig lidt ro og fortsætte med at lade lægerne undesøge, hvad de kan gøre for at hjælpe dig.

Du er også velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116111, hvis du har lyst til at tale mere om det der fylder hos dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat