Brev

Tidligt menstruation? eller hvad?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”pige på snart 13 år”. Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg kan godt forstå, at du er lidt urolig omkring det, men jeg håber at jeg kan berolige dig lidt...Du spørger til din menstruation og mellemrummet mellem to perioder. Nogle piger har meget regelmæssige menstruationer, mens andre ind imellem har uregelmæssige perioder. Så jeg tænker ikke, at det lyder usædvanligt, at du har haft to perioder tæt på hinanden. Men det er selvfølgelig altid forskelligt fra pige til pige. Hvis du for eksempel er vant til, at din menstruation er meget regelmæssig, så skal du måske lige holde øje med, om det uregelmæssige fortsætter. Der er rigtig mange ting, som kan påvirke ens cyklus, som f.eks. stress, hvis man er spændt på noget eller urolig for noget.Jeg tænker ikke, at de to tætte menstruationer har noget at gøre med, at du har onaneret dagen før. Hvis ikke du har haft stukket noget op i skeden, så kan mødommen altså i hvert fald ikke være bristet pga. onani! Når en kvinde mister sin mødom er det i øvrigt ikke altid, det bløder. Det kan bløde, men ikke i alle tilfælde. Derfor må du ikke gå og tro, at der skal komme en masse blod den dag, du mister din mødom, det sker langtfra hos alle piger. Jeg tænker, at du nok ikke behøver at bekymre dig om, hvorvidt du har mistet din mødom… Det tror jeg bestemt ikke…  Hvis du får brug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17.De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat