Kære dreng på 17 år,
Mange tak for dit brev, og din tillid til at vi måske kan hjælpe dig lidt på vej.
Det du så fint beskriver som dit ”problem”, er slet ikke usædvanligt. Tværtimod er det, som du selv har overvejet, en naturlig del af det at blive ældre, og udvikle sig fra at være barn, til at blive ung voksen.
Faktisk kan man sige, at nogle af de mest reflekterende og filosofiske tanker, findes i hovederne på teenagere og unge mennesker; At man som ung er naturlig filosof. Desværre er det ikke noget, man taler om på samme måde, som man taler om f.eks. de fysiske forandringer i puberteten. Derfor bliver mange unge, ligesom du, forvirrede over den anderledes måde deres tanker pludselig arbejder på.
Du har også helt ret i, at det kan være utroligt anstrengende, at ens tanker bliver så reflekterende, undrende og udforskende som de gør. Det kræver energi og kan gøre en usikker, at man pludselig hele tiden tænker over og stiller spørgsmål til ting, man tidligere har taget for givet. På mange måder er det meget lettere og enklere at være et barn, hvor ens tanker er mere enkle og lige til.
En af grundene til at dine tanker har en slags ”filosofisk vokseværk” er, at din hjerne er ved at udvikle sig. Den gør dig parat til at tænke og forstå dig selv og livet omkring dig, på en mere kompleks og nuanceret måde. For det har du brug for at kunne, for at udvikle dig til et selvstændigt menneske med egne meninger og tanker. Du har brug for det for at kunne udvikle dig til en voksen mand med egne værdier, drømme og ønsker, der ikke som da du var barn er helt afhængige af dine forældres eller andres forståelser af dig, livet og verden.
Det lyder som om, du også oplever, at dine forældres værdier og verdenssyn ikke længere er de eneste, du forholder dig til? Men at du ser og oplever, at der er mange andre måder at leve på, opføre sig på og meget forskellige idealer. Verden er fyldt med mennesker, der alle hver på deres måde søger at leve et meningsfuldt og værdifuldt liv. Det er et sundhedstegn og helt naturligt, at du ser og hører menneskene omkring dig og prøver at finde ud af, hvad der er meningsfuldt og værdifuldt for DIG.
Det er hårdt ”udviklingsarbejde”, du er i gang med. Og livet igennem vil du opleve perioder, hvor dine tanker tager dig med på en ”evalueringstur” ift. dine værdier, livsvalg og forståelse af verden. Men det ”sværeste og hårdeste” filosofiske arbejde ligger dog oftest i teenagetiden. Både fordi det er første gang, du oplever din hjerne arbejde på den måde. Og så fordi du med tiden bliver bedre til at forstå den måde at tænke på.
Med tiden og alderen vil du derfor kunne opleve, at perioder med refleksion og filosofiske tanker fører til nye og spændende perioder i dit liv. At den særlige måde at tænke på ofte er et varsel om, at der er spændende forandringer på vej for dig.
En måde at gøre tanke- og udviklingsarbejdet lidt lettere kan f.eks. være at give sig selv ”frikvarter” fra de filosofiske og reflekterende tanker. For som du selv skriver, kan det være irriterende hele tiden at blive ”forstyrret” af de tilsyneladende ligegyldige grublerier.
Måske kan du prøve følgende for at give dine tanker plads og samtidig give dem en ”parkeringsplads”, så du ind imellem kan give dig selv en velfortjent pause fra dit mentale udviklingsarbejde:
Sæt en time af til at tænke på alt det, der falder dig ind.Tænk på alle de spørgsmål, dit hoved er fyldt af. Du kan evt. skrive dem ned, skrive stikord eller tegne symboler der illustrerer det, dit hoved er fyldt af. Bliv ved i en hel time. Også selvom du måske indimellem løber tør for tanker/spørgsmål. Så venter du bare til de dukker op igen.
Når den afsatte time er gået, så kigger du kort på papiret/teksten/tegningen. Og registrerer hvad dit hoved har været fyldt af. Derefter beslutter du dig for, hvor længe du vil/kan give dig selv ”pause” fra de filosofiske tanker. Måske en eftermiddag? Eller en hel dag? To dage? En uge? Du bestemmer selv. I den tid aftaler du så med dig selv, at alle de undrende og forvirrende tanker ligger godt og trygt, hvor du har parkeret dem: I dine noter eller tegninger. Og at du vil vende tilbage til dem, når pausen er slut.
Så lægger du papiret væk, til næste gang dit hoved er ved at flyde over af spekulationer og tanker. Når det sker, så afsætter du igen en time. Inden du begynder at notere eller tegne dine tanker/spørgsmål, så tager du papiret fra sidste ”gruble-time” frem og kigger på det. Derefter skriver eller tegner du bare løs, præcis ligesom sidst. Og sådan kan du fortsætte, til du enten ikke har behov for det længere – eller til du ikke føler det kan hjælpe dig mere. Der kan også være en aha-oplevelse i at se udviklingen i dine gruble-noter over en længere periode. Måske kan du ligefrem finde et mønster i deres udvikling?
Jeg ved ikke, om du finder mit svar brugbart? Vi er jo meget forskellige som mennesker, så måske er mine beskrivelser og forslag ikke de rigtige for dig?
Husk, du også altid er velkommen til at ringe, chatte eller sms’se med os. Nogen gange er det lettere, når man er i mere direkte dialog, end man kan være i en brevkasse.
Det kan også være, at du har en ven, veninde, familiemedlem eller andre, som du tænker ville være gode at tale med om de her ting? Og måske kan du bruge dit brev og mit svar til at starte en ”fælles filosofisk samtale” om tankernes mentale udviklingsarbejde, med en du tror vil kunne forstå det, du forstår?
Fortsat god arbejdslyst – og husk at give dig selv pauser, når du har brug for det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
