Brev

Svamp?

Hej jeg er en pige på 11 år. Jeg tror jeg har svamp og udflåd der kommer hvid og genemsigtig snask ud af min skede.

Jeg er rigtig bange for at sige det til min mor. Jeg har haft det i et stykke tid først trode jeg det var en slags arvelig sex sygdom. Håber i kan hjælpe mig.

Knus mig

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11
Tak for dit brev. Jeg tror, ud fra det du skriver, at du kan være helt rolig. Det er helt almindeligt at have noget hvidt udflåd, som kommer ud af skeden. Du skriver ikke, om du har fået menustration endnu, men det er helt almindeligt, at der begynder at komme udflåd i din alder, og mængden af det vil variere. Hvis der er meget, kan du bruge nogle trusseindlæg. Hvis det også klør og svier meget, kan det godt være svamp, men hvis det ikke klør eller svier, så tror jeg ikke, at der er noget galt. 
Jeg ved ikke, hvorfor du kommer til at tænke på en arvelig sexsygdom, men sexsygdomme er kun noget, man kan få, hvis man har haft sex. Det er ikke noget, man kan arve. Så hvis du ikke har haft sex med nogen, har du heller ikke en sexsygdom.

Hvis du stadig er bekymret for det, skulle du måske alligevel prøve at snakke med din mor om det? Du kan også snakke med sundhedsplejersken på skolen, hvis du hellere vil det. Hun har som regel en bestemt træffetid, hvor man kan komme ind og snakke med hende, og hun ved en masse om kroppen og dens udvikling.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat