Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Stram forhud

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 13 år.

Mange drenge har forsnævring af forhuden. Det er dog ikke alle, som er generet af det. Men som du beskriver det, er det et problem for dig. Jeg tænker, at når du ikke kan vaske dig ordentligt under forhuden og det klør, så skal du overveje at tale med din læge.

Lægen kan vurdere, om det skal behandles. Nogen gange kan det være nok at behandle med noget særligt creme sammen med 'forhudstræning', hvor man skal træne at trække forhuden forsigtigt tilbage. Det er noget, som lægen vil fortælle nærmere om. Hos andre kan det være nødvendigt med en mindre operation.

Jeg vil foreslå dig at snakke med din mor eller far om det, så kan de bestille en tid hos lægen. Jeg ved godt, at det måske ikke er det letteste at tale med sine forældre om, men husk på, at de også har været teenagere. Sig f.eks. til dem, at du tror at du har forhudsforsnævring, at det er svært for dig at holde dig ordentlig ren dernede, og at du gerne lige vil have en læge til at kigge på det. Eller vis dem dit brev, hvis det er lettere end at sige det direkte.

Jeg tror, du vil blive lettet, når først det er sagt, og jeg ved, at behandlingen for det meste virker ret hurtigt, så du slipper for at være generet af det mere.

De bedste hilsner,
Børnetelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat