Brev

strækmærker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg kan godt høre, at dit forhold til din krop fylder og påvirker din selvtillid. Jeg ved, at du ikke er den eneste der har det sådan. Men man kan nogle gange føle, at alle andre ser rigtige ud - undtagen én selv. Og sådan hænger det ikke sammen. Lige nu, er din krop i forandring og der sker mange nye ting. Mens tingene forandrer sig, kan man måske føle, at det ikke ser "rigtigt ud". Og selvom det kan være svært, kan man måske prøve at tænke, at forandringerne er med til at gøre din pigekrop til en kvindekrop.

Jeg kender godt de strækmærker du snakker om, de kan være lidt blålige i starten når de kommer, men senere vil de blive hudfarvede. Strækmærkerne kan godt komme, selvom man ikke er overvægtig. Det har mere noget at gøre med, at din krop udvikler sig hurtigere, end huden kan følge med. Strækmærkerne er ligesom ar, huden skal hele igen og det kan godt tage noget tid, måske nogle måneder.

Man kan godt selv gøre noget, så mærkerne bliver mindre synlige efterhånden. Man kan sørge for at spise sundt, drikke godt med vand og dyrke motion for at holde huden sund og smidig. Du kan også finde en olie eller creme, som du godt kan lide. Den kan du massere lidt ind i huden, så du også på den måde hjælper huden til at holde sig smidig, for så heler den pænere.

Måske kan det hjælpe noget på selvtilliden, hvis du finder en motionstype, som du kan lide og som du syntes er sjov? Måske dans, håndbold eller volleyball? Måske skal du prøve lidt forskellige typer motion, før du finder den, som du syntes er sjovt.

Derudover tænker jeg, at det er vigtigt for dig, at du bruger noget energi på at få øje på de positive ting som gør dig glad. Se dig selv med nysgerrige og positive øjne.
Hvad kan du lide ved dig selv?

Vi har alle ting ved os selv som er smukke, men man skal nogle gange øve sig i at se det. Måske er du sød og rar ved andre, er du en god ven, er du hjælpsom, har du et smukt hår eller øjne... osv. Når du snakker til dig selv i spejlet, så gå på opdagelse i egen personlighed… fortæl dig selv, hvad er du glad for og hvad du godt kunne tænke dig, at øve dig på at blive bedre til.

Jeg ved godt, at det kan være nemmere sagt end gjort, men det er i hvert fald ikke meningen, at man skal være så hård ved sig selv og sin krop. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat