Brev

Store hofter?

Hej BB

Jeg er en pige på snart 15, og jeg har i lang tid haft et problem, som jeg hader ved mig selv. Jeg er en meget tynd pige, og har altid været det.

Jeg har søgt overalt for at kunne få svar på mit problem, men enten så tager ingen det seriøst, eller også er der ingen med det samme problem.

Jeg synes, mine hofteknogler går for langt ud, altså de stikker nærmest ud for meget. Når jeg har stramme bukser på, ser det virkelig dumt ud, fordi mine knogler stikker så langt ud.

Ingen af mine veninder har det samme problem, selvom nogen af dem er lige så tynde som jeg. Jeg prøvet at træne det væk osv, men det jeg synes ikke det virker

Er der noget jeg kan gøre for at formindske det, eller en metode til at gemme det?

Hilsen en meget trist pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15 år

Jeg kan læse i dit brev, at du går med nogle negative tanker om dine hofteknogler. Det er aldrig rart når tanker, som dem, fylder meget, og det lyder til, at de gør for dig. Så det er godt du skriver herind. 

Du fortæller, at du synes at dine hofteknogler stikker alt for meget ud og at du har prøvet at lave forskellige ting så som at træne for at få det væk. Udseende betyder noget for os allesammen og når det kommer til det, så har rigitig mange noget som vi ikke synes er perfekt. Når man er trist, så kan man let komme til at fokusere på de ting, som man selv synes ikke er lige som man gerne ville have det. Tror du, at det også er sådan det er for dig? Måske er det nogen der synes, at du ser vildt flot ud og at dine hofteknogler ikke er noget der springer i deres øjne. Har mon hørt andre om, hvad de tænker om det? 

For at svare direkte på dit spørgsmål så tror jeg ikke at det findes noget, der kan lave dine knogler mindre. Men du er selv inde på at det er nogle typer af tøj der kan få dem at synes mere eller mindre end andet. Så måske kan du prøve at finde noget tøj som ikke sidder så stramt lige over dine hofter? Det kan være lidt løsere tøj eller længere toppe... Husk også at det sker meget med din krops udvikling lige nu og det bliver ved, så den er slet ikke færdigudviklet, så der kan stadig ske rigtig mange forandringer. 

Når det er sagt; så håber jeg, at du vil prøve at fokusere på de ting, du kan lide med dig selv. Kig dig selv i spejlet og prøve at finde de ting du synes er smukt med dig selv. Ikke kun det ydre men også de indre, gå lidt på opdagelse i din egen personlighed. Er du en god ven? Hjælpsom? Ofte glad? Smukke øjne. Smil til dig selv og vær din egen rigtige gode veninde. Lige som vi alle sammen har ting som vi ikke er tilfredse med, så har vi også noget, vi godt kan lide ved os selv.  Det håber jeg, at du vil kigge efter og så nyde det! 

Det lyder til at du har prøvet at tale med nogle om, det du går og tænker på. Er det rigtigt? Har du fortalt dem om, hvor meget det går dig på? Nogle gange kan det føles mindre svært når man får sagt tingene højt, og man slipper for at gå rundt med sine tanker alene. Det bedste er hvis man kan finde nogen i sin nærhed man kan tale med, f.eks. forældre, veninde eller sundhedsplejersken på skolen. Hvis man har lyst er man også altid velkommen at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen på 116 111. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig til at se på dig selv med mere rare tanker - og du kan være mere glad for du er dig! 

Kærlig hilsen 

BørneTelefonen

 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat