Kære pige på 19 år
Mange tak for dit brev. Det lyder til, at det sidste halve års tid har været hårdt, hvad angår spisevaner. Derfor er det rigtig godt, at du skriver!
Når du skriver, at du tidligere vejede 93 kg, men nu er nede på 62,7, så bliver jeg nysgerrig på, om du mon begyndte at spise mindre for at tabe dig? Ens kost betyder rigtig meget – og langt hen ad vejen også mere end motion – når det kommer til vægt og vægttab. Derfor kan det være en god idé at kigge på og ændre ens kostvaner, hvis man ønsker at tabe sig.
Men jeg bliver bekymret for dig, når du siger, at du nogle gange går flere dage uden mad. Når man ikke spiser i flere dage, begynder kroppen i stedet at tære på musklerne og hjerne fremfor fedt. Når man taber sig ved ikke at spise, er det altså muskelmasse og vand, man taber. Det er også derfor du har det så skidt. Både din fysiske og mentale sunde udvikling bliver påvirket af, at du ikke giver den den energi, vitaminer og mineraler, som der er brug for.
Har du mon snakket med nogen om, hvordan du går og har det? Og hvordan dine madvaner har været det sidste halve år? Måse du kan prøve at snakke med en, du stoler på? Det kan være en forælder, en anden i din familie, en ven eller en hel fjerde. Det vigtigste er, at du deler det med nogen, så du ikke skal gå med det selv, og du kan få noget støtte. Det er okay at bede om hjælp. For jeg fornemmer, at du ønsker dig, at det bliver anderledes med din appetit og dine madvaner. Er det rigtigt forstået?
Du beskriver, at du får kvalme af lugten og udseendet af mad. Er det al mad eller noget bestemt? Måske du kan arbejde på at finde frem til noget, du virkelig har lyst til at spise. Det kan lige såvel være noget sundt, som noget usundt. Men det er også super vigtigt at du får styr på de tanker, som fremkalder at du får kvalme af lugt og udseende af mad. Det er ikke noget næsen eller synet sætter igang, det er de tanker, du sætter i forbindelse med maden, som trigger dig og fremkalder kvalmen. Når man samtidig ikke spiser, oplever mange, at de får kvalme, hvilket igen ikke giver en lyst til at spise. Så det kan blive lidt af en ond cirkel, som kan lede mine tanker hen på spiseforstyrrelse. Hvis du kan følge mig?
Du skriver, at du føler det er nyttesløst at tage til lægen, hvis det nu bare er dig, der er mærkelig. Jeg synes bestemt ikke, at du er mærkelig! Når du har det fysisk dårligt, er træt, har tabt dig og ikke har appetit, så tænker jeg, at det ville være en rigtig god idé at gå til din læge og få en snak. Hvis du har mod på det? Så kan I måske få en snak om, hvad I kan gøre fremadrettet.
Jeg håber, at du kan bruge mine råd og sammen med dem omkring dig kan finde frem til noget, der kan hjælpe på din appetit og energi.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
