Kære pige på 15 år
Tak fordi du skriver til BørneTelefonen og fortæller om dit forhold til mad og til din krop. Det er virkelig flot. Jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig så godt, som jeg kan.
Du skriver, at du er startet i gymnasiet og er helt vild med det. Det lyder jo fantastisk. Tillykke med din gymnasieplads.
Hvor er det bare ærgerligt, at du så har et problem, der minder om en spiseforstyrrelse. Jeg forestiller mig lidt, at det må fylde rigtigt meget inde i dig. Er det mon sådan, du har det?
Du fortæller også, at du er en kontrol freak, der elsker at have styr på alt – inklusive kalorier. Og at du træner ca. hver dag og har været nede at spise omkring 800 kcal om dagen.
Selvom det jo er godt, at du er opmærksom på sundhed, motion og kost, så lyder det umiddelbart som om, at du godt kan se, at det ikke er godt for dig. Men det ved du allerede selv opmærksom på.
Jeg bliver ret imponeret, når du fortæller, at du har indset, at det er dårligt for dig at spise, som du gør. Og at du har forsøgt at tage på og har prøvet at få et sundt forhold til mad. Det viser, at du er en fornuftig og viljestærk pige. Det kan man virkelig nå langt med.
Selvom dit problem ikke umiddelbart passer på det, du kan læse dig frem til om spiseforstyrrelser, har du ret til at få hjælp, så du kan få det bedre. Det er de voksnes ansvar, at du får den hjælp.
Det er meget betænksomt af dig, at du ikke vil gøre det til en byrde for din mor. Men jeg tror alligevel, at jeg ville forsøge at tale med hende om det, hvis jeg var dig. Ville det mon være en mulighed for dig?
Jeg ved godt, at det kan være svært at tale om den slags med sin mor. Men jeg ved fra andre unge mennesker, at det bagefter kan føles som en stor lettelse. Måske ville det også være en lettelse for dig? Forældre kan holde til rigtig meget, men jeg tror, at de fleste forældre har svært ved, at de ikke får mulighed for at hjælpe, hvis deres barn/unge har brug for hjælp.
Hvis du synes, at det er svært at sige til din mor, kan du også prøve at vise hende dit brev til BørneTelefonen og mit svar. Mange unge føler, at det er lidt nemmere på den måde. Hvad tror du, vil være den bedste måde for dig?
Det kan også være, at det vil hjælpe dig at tale med en anden voksen om det først. Nogle gange kan det være rart at tale med en sød moster, en god lærer eller en anden voksen, som du er tryg ved. Måske vil de også kunne hjælpe dig med at få det sagt til din mor på en god måde.
Det kan også være din egen læge. Så kan I få en snak om de ting, som du har brug for hjælp til. Det er op til lægen at vurdere, hvad der er bedst for dig for, at du kan få det bedre – både psykisk og fysisk.
Hvis du har lyst til at tale anonymt og gratis med nogle, der ved rigtigt meget om spiseforstyrrelser og problemer, der minder om spiseforstyrrelser, kan du få hjælp hos LMS her: Spiseforstyrrelser. De er både dygtige og søde. Og dine forældre kan også få hjælp til at hjælpe dig.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på chatte: Log på Chatten. Vi er her for at hjælpe dig, hvis du har brug for os.
Jeg synes i hvert fald ikke, at du skal gå og have et dårligt syn på din egen krop og have lyst til at stikke fingrene i halsen efter måltider. Du har ret til at få hjælp, så du kan få et bedre forhold til mad og til din krop.
Det er mit indtryk, at du er en virkelig stærk og fornuftig pige. Derfor tænker jeg, at du har mod på at række ud efter hjælp, så du kan få det godt igen.
Kærlig Hilsen
BørneTelefonen
