Brev

Spiseforstyrrelse!!!

Hej

Jeg er en dreng på 16 år (snart 17 år)

Siden jeg var lille, har jeg altid været lidt større end de andre andre drenge. Rundere om maven og større kinder og dobbelthage osv.

Men den 27 august 2014 hvor jeg havde en vægt på 67 kilo, sagde jeg til mig selv STOP……nu vil jeg ikke mere!!!

For at gøre en MEGET lang historie kort, så begyndte jeg at træne. Jeg begyndte at løbetræne og styrke træne, og fik hurtigt smidt nogle kilo. Mine forældre var stolte og min familie og venner sagde altid (hvor er du dog begyndt at se flot ud)….

Jeg begyndte jo at tænke:
“jeg er blevet tyndere, og det kan folk lide, og jeg for positiv opmærksomhed”

så jeg begyndte bare at skrue op for vægttabet. Jeg spiste mindre og mindre og trænede mere og mere, og begyndte at veje ALT min mad, og bruge sundheds apps for at tjekke for kalorier osv….

Jeg tabte mig mere og mere, og vejede nu kun 59 kilo. Under de 60! Og jeg tænkte yes!!!! Men allerede der begyndte min familie at sige, at “nu skal du ikke tabe dig mere” og jeg sagde selvfølgelig:
“Nej nej, det skal jeg heller ikke”

Men i virkeligheden blev tingede bare være i mit hoved. Jeg tænkte konstant på mad hele tiden!!!! Jeg kunne ikke klare tanken om at spise noget uden at hvide hvor mange kalorier der var i maden, og jeg var begyndte at lyve lidt med hvor meget jeg havde spist. Jeg begyndte jo nok også at udvikle en for for spiseforstyrrelse, jeg blev tyndere og tyrede, og min mor var begyndt at blive bekymret….

fra at hun engang sagde at “nu skal du ikke spise mere” og “nu kan du vidst ikke have mere i den mavse”
Til at hun sagde, at “nu skal du huske at spise” og “du spiser for lidt” der var jo helt forkert!!!!!

Idag snart 2 år efter jeg begyndte at ville tabe mig, vejer jeg 48 – 49 kilo. Jeg tænker stadig konstant på mad….og smider også nogle gange min mad ud. Jeg vil bare Gerne have er normalt liv!!!! Uden at skulle tænke på mad hele tiden, og ville kunne nyde et rundtykke med familien om morgenen eller en pizza med vennerne, uden at få dårlig samvittighed.

Idag har jeg fx. Lagt madplan for imorgen. Jeg fik her til aften et kæmpe ædeflip da alle var gået i seng, jeg spiste mega mange havregryn med enorme mængder mysli og kakao pulver samt utrolig mange rosiner og kammerjunker og rundede det hele af med 5-6 stykker frugt og 1/2 litter skyr.

Ved slet ikke hvad der går af mig, så næste dag vil jeg spise så minimalt som mugeligt for at kunne smide alle de morgenmads produkter jeg spiste aftenen før…

Efter min madplan, indertager jeg idag lidt under 300 kalorier!!!

Hjælp mig!!!
Hvad skal jeg gøre, jeg vil bare gerne have et normalt liv igen!

Mvh en desperat dreng.

Dreng, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16, snart 17 år

Hvor er du bare god til at sætte ord på dine tanker. Jeg tror, du har ret i, at du har udviklet en spiseforstyrrelse. Det sker desværre, at ens forhold til mad og træning kan tage overhånd. Derfor er det også så vigtigt, at du godt selv kan se, at det ikke skal (og kan) fortsætte, som det er nu. Det kan hverken du eller din krop holde til.

Måske kan det føles som om, at du er den eneste, der tænker så meget over, hvad du spiser. Men du er langt fra den eneste. Fælles for folk, der har udviklet et usundt forhold til mad, er, at de kan have svært ved alene, at ændre tankerne om mad, så de igen bliver normale. Når man har en spiseforstyrrelse har man brug for hjælp!

Du fortæller bl.a., at din mor er bekymret for dig. Derfor tænker jeg på, om du mon har mod på at fortælle din mor eller en anden voksen det, som du skriver her? Nemlig at du rigtig gerne vil have et ”normalt” liv igen. Det kan være svært at bede om hjælp, især når man er blevet vant til at skjule, hvordan man rigtig har det. Men hvis man gerne vil have, at tingene ændrer sig, kræver det hjælp.

Hvis det er lidt svært, kan du måske vise din mor eller den anden voksne dit brev hertil? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at du har brug for hjælp. En ide er også, at du - alene eller sammen med din mor - får en tid hos din læge. Din læge kan nemlig sørge for, at du får hjælp, så du igen kan lære at få et sundt forhold til mad.

På hjemmesiden for Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser kan du læse om, hvordan andre -både piger og drenge- der har haft en spiseforstyrrelse, har fået hjælp. Måske vil det være rart for dig at læse, at man godt kan få et normalt forhold til mad igen. Du kan godt kan få det godt igen. Du kan besøge siden her: http://www.lmsos.dk. Det er også muligt at få hjælp og rådgivning via hjemmesiden.

Jeg håber, at du meget snart får taget næste skridt mod at få hjælp. For som du sikkert ved, er det meget skadeligt for både krop og sind ikke at få den rette næring. Du har en alder, hvor din krop udvikler sig og derfor ikke kan tåle at mangle næring. Derfor er det så godt, at du nu siger fra overfor spiseforstyrrelsen.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Udvikler jeg en spiseforstyrrelse?

Aner ik hvad der sker med mig?

Flere breve om Spiseforstyrrelser

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

læs mere

Spiseforstyrrelse!!!

Børnetelefonen

Udvikler jeg en spiseforstyrrelse?

Aner ik hvad der sker med mig?

har du en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Psykiatrifonden

Ring

SMS

Ring