Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Søvn

Hej.

Jeg er en dreng, der snart fylder 15.

Jeg har gennem de sidste 14 dages tid haft problemer med at skulle op for at tisse om natten.

Jeg vågner næsten hver nat omkring kl 04:30. Jeg skal ikke tisse ret meget, men det at jeg vågner forstyrrer min søvn, og jeg føler mig uoplagt og træt i skolen dagen efter.

Det er ikke fordi jeg drikker meget væske før sengetid, jeg stopper faktisk med at drikke minimum 2 timer før sengetid.

Hvordan kan jeg holde væsken i mig og sove igennem hele natten? (Hvis til nogen hjælp, er jeg inden i en vokseperiode)

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på snart 15

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du har skrevet, for jeg kan godt forstå, du er træt af at vågne hver nat for at tisse.

Der kan være mange årsager til, at man vågner om natten for at tisse. Du har selv prøvet at udelukke noget - nemlig at lade være at drikke så meget om aftenen. Du tisser heller ikke så meget, så det tyder ikke på, at det er fordi du drikker for meget.

Jeg tror, det ville være en god ide, hvis du snakkede med din læge for en sikkerheds skyld. Lægen kan teste, om du f.eks. har fået en infektion eller om du mangler nogle vitaminer, som gør, at du ikke sover tungt igennem.

Du kan godt ringe til lægen, uden at dine forældre får det at vide, men måske var det en god ide at snakke med en af dem, så de får at vide, at du døjer med at skulle tisse om natten, og så de kan tage med til lægen evt.

Jeg håber, du får fundet ud af det hurtigt, så du igen kan komme til at sove godt om natten.

De bedste hilsener fra BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat