Brev

skelet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15 år.
Hvor er det godt, at du har skrevet herind, når du har det, som du har. Det lyder bestemt ikke rart, at alle kommenterer på din vægt i en sådan grad, at du helt mister lysten til at leve. Derfor skal du også ha’ noget hjælp af en eller flere voksne, som kan være med til at stoppe alle de hentydninger.

Mon der en lærer eller andre på skolen, som du tænker vil være ok at snakke med? Det kan gøres på flere måder. Det kan være, at du kan sige det til en lærer, aflevere dit brev her og mit svar, eller skrive det på intra til din lærer. For det de andre elever gør er absolut ikke i orden, og det er altså lærernes og skolens ansvar, at du har det godt i skolen.    

Du skriver, at du har angst for din mor og problemer med din søster, så jeg håber, at der er en anden voksen, som du er tryg ved, og som du har tillid til vil hjælpe dig, når han eller hun hører, hvordan du har det med din mor og søster...? Det kan være en anden voksen i din familie – en mormor eller måske en moster eller faster…? Eller det kan måske være en lærer på din skole, sundhedsplejersken, skolens psykolog eller en helt tredje voksen, som du på et eller andet tidspunkt har følt dig særlig knyttet til.

Når du skriver, at du har angst for din mor, får det mig til at tænke på, at du går og er bange for din mor. Er det mon sådan du har det med hende? Hvis det er sådan det er; gætter jeg på, at det måske er noget hun gør og siger til dig, truer dig eller er voldsom overfor dig, måske er det svært at vide, hvad hun finder på - måske afhænger det af hendes humør...? Alle disse usikkerheder eller ting hun gør, gør dig angst og bange for hende? Mon det er sådanne ting, der gør dig angst for hende, eller er det noget helt andet? 

Måske har jeg ramt helt ved siden af, måske er det andre ting der gør, at du har angst for din mor. Uanset hvad det er, der udløser angsten, så skal det stoppes. Måske har du allerede forsøgt at sige det til hende eller på anden måde givet udtryk for, at det er ubehageligt for dig? Måske har hun ikke lyttet eller ikke forstået, at du har det sådan med hende? Men angst for sin mor er ikke godt for nogen eller noget i dit liv. Angst kan også medvirke til, at man mister appetitten og lysten til mad og andre ting i livet, fordi angsten kan komme til at forstyrre, styre og begrænse én og de måder man tænker og lever sit liv. Mon du kan genkende det?  

Derfor er det meget vigtigt, at du får snakket med en voksen om, hvordan du har det, så vedkommende kan hjælpe med at ændre forholdene i derhjemme. Måske kan du vise dit brev og mit svar til den voksne; - det kunne være en god indledning til en alvorlig snak om, at du skal have hjælp. En måde at finde dem, som du tænker kan hjælpe dig, er ved at lave en liste, skrive ned, hvad du gerne vil have hjælp til og begynde med den, du først tænker på. Hvem mon er den første du kommer i tanker om? Hvornår vil du snakke eller skrive med den person?

Jeg bliver selvfølgelig meget bekymret, når du tænker på at tage livet af dig, og jeg har derfor brug for at sige til dig, at der ALTID er en bedre løsning end at vælge selvmord. Selvmord påfører altid de pårørende stor sorg og savn, fortvivlelse, skyldfølelse og frustrationer …… og den, der vælger selvmord mister jo livet – så ingen får noget godt ud af det. Når du skriver at du vil tage livet af dig, så forstår jeg det også som, at du forsøger at gøre noget ved det, der er svært - en måde hvor du kan komme væk. Men bagved tankerne om at tage livet af sig selv, gemmer der sig nok også ønsker og håb om, at det kan blive bedre på andre måder. Der er andre muligheder, man skal måske bare have hjælp til at kunne se dem. Hjælp fra nogen som kan hjælpe dig med det derhjemme og det i skolen. 

Måske skal I have hjælp derhjemme til at få det godt sammen fx via familierådgivning i kommunen, måske håber du på at bo et andet sted...hvad mon du tænker vil være bedst for dig? Hvis du har mod på det, så vil vi meget gerne snakke eller skrive med dig om, de ting du håber på og fortælle dig, på hvilke måder vi kan hjælpe dig.

Hvis du tænker, at det er for svært at betro dig til en voksen i dit nærmiljø, vil jeg opfordre dig til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111 – du kan enten ringe eller sms’e – det er gratis og du er anonym. Hvis du hellere vil skrive med os, kan du prøve at logge dig på chatten på www.børnetelefonen.dk
På både chatten og BørneTelefonen sidder der hver dag kl. 11.00 – 23.00 rådgivere klar til at snakke med de børn og unge, der henvender sig med mange forskellige problemer – også problemer, som minder om det, du oplever i skolen og derhjemme. Og du skal vide, at vi rigtig gerne vil hjælpe dig til at du får det bedre, fordi det fortjener du.

Kærligt kram til dig fra BørneTelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat