Brev

Skedesvamp/Kønsbehåring – Hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år.

Der er mange piger, der døjer med at svamp. Da du ikke har haft sex endnu, tror jeg du har ret i, at det er svamp og ikke fx en kønssygdom, du er blevet smittet med. Når man har svamp bliver huden ved skeden rød og irriteret, ens udflåd bliver hvidt og tykkere (det kan fx ligne hytteost) og det kan klø og svie.

Jeg synes, det allerbedste ville være, at du taler med din læge om det – så du er sikker på at få den rette behandling. Det er ikke sikkert, at lægen synes, det er nødvendigt at undersøge dig. Måske synes hun, det er fint, at du prøver at bruge det creme / stikpiller, man kan købe på apoteket. Cremen og stikpillerne virker efter et par dage, og man behøver faktisk ikke have en recept for at købe det. Derfor kunne du også tage på apoteket og lade dem vejlede dig i første omgang.

Hvis det er svamp, så er det en god ide at bruge store løse bomuldstrusser (og ikke g-streng), så der kan komme luft til området. Det er også vigtigt ikke at bruge almindelig sæbe til at vaske dig med forneden. Brug kun vand eller intimsæbe, da almindelig sæbe kan irritere huden. Intimsæbe kan du også købe på apoteket.

Overvej, om det ikke kunne være rart for dig, at din mor ved besked. Selvom det kan være lidt pinligt og svært at sige, så er det måske bedst for dig ikke at gå med bekymringen alene? Du kan fx sige, at du har gået og haft kløe forneden og nu er bange for, at det er svamp. Om hun ved, hvad man skal gøre? Mange kvinder prøver at få svamp – så måske har hun selv har prøvet det. Hun kan også hjælpe dig med at komme til lægen eller få købt cremen.

Så kommer vi til dit andet spørgsmål: Kønsbehåring.

Du har ret i, at det er bedst at barbere med hårene. Og så fjerne hårene fra shaveren hver gang, den er fyldt med hår. Mon du kan prøve at snakke med en veninde om, hvordan hun gør? Hun kan måske anbefale dig en barberskum og en god shaver, så du ikke skal være bange for at skære dig.

Jeg synes for resten ikke, at det er din behåring, der skal holde dig tilbage i forhold til fyrene. For det er jo fuldstændig naturligt at have hår dernede. Og det ved drengene også godt. Også selvom der er mange piger, der barberer det meste væk. Der er også nogle drenge, der foretrækker, at piger har hår dernede.

Til sidst vil jeg lige fortælle, at kønsbehåring faktisk kan beskytte mod at få svamp dernede, fordi det holder sveden væk fra huden. Og svamp lever bedst på fugtig hud. Så hvis du ikke har lyst til at være uden hår, så synes jeg, du skal beholde dem.

De bedste hilsner,

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat