Brev

Skedeprutter

Jeg er en pige på 16, der går med et lille problem.
Jeg er begyndt at slå “skedeprutter” når min kæreste og jeg har sex, hvilket jeg synes er rigtig pinligt.
Håber i kan hjælpe

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det er desværre ikke noget, man kan undgå. Det er en helt almindelig ting, som alle kvinder oplever.
Det er ganske almindelig luft, som siver ind i skeden, når I har sex, og som kommer ud igen, når I fx ændrer stilling.
Det er fordi skedeåbningen udvider sig, når man har sex. Så når din kæreste trækker sig ud, så står den stadig en smule åben, så luften kan sive ind; eller så luften faktisk kan suges ind, fordi der opstår et undertryk derinde. Det er simpelthen forklaringen.
Det kan du fortælle din kæreste, så han ved, hvorfor lydene kommer, og så behøver du forhåbentligikke være pinlig over det mere.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat