Brev

Sen Pubertet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige dreng,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, hvis det kan gøre dig lidt småked af det, men jeg kan fortælle dig, at det på ingen måde er ualmindeligt, og den nok skal komme.

Drenges pubertet begynder i 13-16 årsalderen, og fortsætter til de er omkring 20 år. Kønsorganerne vokser, man begynder at svede og får hår under armene og i skridtet. Det er dog meget forskelligt fra dreng til dreng, hvornår det præcist sker. For nogle så går det lidt langsomt i starten, og så pludseligt sker der et kæmpe ryk, og så udvikler de sig rigtig hurtigt, og andre udvikler sig mere løbende. Det kan derfor være svært at sammenligne sig med jævnaldrende, fordi det bare er så forskelligt fra person til person.

Du skriver, at du er begyndt at få kønsbehåring, så derfor tænker jeg, at puberteten så småt er gået i gang. Der er desværre ikke så meget, som man kan gøre for at fremskynde processen, så du må væbne dig med tålmodighed. Det er dog altid en god idé at spise sund, motionere og få en god nattesøvn, så man giver kroppen de bedste forudsætninger for at udvikle sig.

Tålmodighed hjælper dog ikke så meget, hvis du lige nu føler dig udenfor. Men der er mange, der går rundt og har det på samme måde, så du er bestemt ikke alene. Måske der endda er en i din vennekreds, som du kunne snakke med det om? Og ellers kan du måske snakke med dine forældre om det? Det kan måske virke lidt pinligt, men de har jo været igennem det samme og kan måske give nogle gode råd? Det kan i hvert fald ofte være rart at snakke med nogen i sin omgangskreds om det, så man ikke går rundt med de her følelser alene.

Jeg håber, at mit svar gav lidt ro. Hvis ikke så er du meget velkommen til at ringe ind på os på Børnetelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat