Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sen menstruation :-(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Jeg ved, at mange piger har de samme bekymringer som dig og det er meget naturligt, når der sker noget med kroppen, som man ikke har prøvet før.

Du skal vide, det er helt normalt at menstruationen kan være uregelmæssig de første år du har det. Nogle oplever som du at der kan gå måneder imellem og ja også at de første menstruationer er noget brunligt udflåd. Derfor tænker jeg ikke du skal være bekymret, det skal nok komme. 

Jeg ved, at mange piger synes at det er svært at tale med andre om deres menstruation. Det kan godt føles privat og lidt pinligt at tale med andre om. Det er super godt at du allerede har snakket med din mor om det – og også talt med hende om det med det vigtige i at få spist. Det har du brug for, ikke mindst nu, hvor du er i en alder, hvor der sker en stor udvikling både med kroppen, men også med tanker og følelser.

Det er rigtig svært for mig at svare på, hvad du har brug for at spise, da det er forskelligt for person til person. Men det er selvfølgelig vigtigt at du spiser sundt og varieret. Hvis du føler at tanker omkring mad fylder meget, så synes jeg du skal tage en snak med din mor igen, så hun kan støtte dig i at få spist, men lige så vigtigt lyttet til, hvad det mon er der gør, at dine tanker er så fokuseret på maden og hvad du spiser, så det ikke udvikler sig til en spiseforstyrrelse.

Mange unge synes det er lidt svært alt det der sker med bl.a. kroppen i puberteten, og nogen gange, kan disse svære tanker og følelser gøre at man har meget fokus på mad og prøver at styre de svære følelser igennem at styre maden. En spiseforstyrrelse handler ikke om mad, men om føleler, så hvis tankerne er for meget på maden, så er det godt at få noget hjælp og støtte. Det kan være fra din mor, men det er også muligt at kigge forbi lægen, som fx kan henvise til fx en diætist (kan hjælpe med at lægge en kostplan) eller en psykolog, hvor man kan tale om de tanker der fylder. 

Jeg ønsker dig alt det bedste

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat