Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Rynker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige

Mange tak for dit brev. Hvor er det bare dejligt, du deler dine tanker og følelser med os .

Det lyder som om, du har gjort dig en masse tanker omkring dine rynker, og hvordan du kommer til at se ud som voksen.

Du virker som en meget eftertænksom pige, der er god til at tænke over tingene og stille spørgsmål.

Jeg vil forsøge at give dig et svar på de ting, du spørger om.

Rynker er en slags folder i huden, som kommer, når man bliver lidt ældre.  Du fortæller, du føler, du får vildt mange rynker hver gang, du rynker din pande. Det er helt almindeligt, at panden rynker, når du bevæger den. Rynkerne i din pande kaldes for mimiske rynker. Det er mekaniske rynker,  der viser sig, når du f.eks. rynker din pande eller smiler.

Mange finder den form for rynker vældig charmerende, fordi de får ansigtet til at se mere levende ud. Ofte kaldes den slags rynker for ‘smilerynker’.

Aldersbetingede rynker er en anden slags rynker, der typisk viser sig, når man bliver over 40 år. Det er nok den slags rynker, du beskriver, dine forældre har.  Det er rynker, der kommer, fordi elasticiteten i huden bliver slappere.

Du spørger efter nogle gode råd til at mindske de aldersbetingede rynker? Hertil kan jeg svare dig, at du kan forebygge rynker ved f.eks. at undgå rygning, bruge solcreme og vælge god fugtighedscreme i ansigtet. Din chance for at få mange rynker som voksen afhænger meget af, hvor god du er til at passe på din hud. Du kan måske allerede nu tænke over, hvordan du beskytter huden mod solen og sørge for at pleje huden på en fornuftig måde. Du kan også undgå rygning og tobak.

Som du sikkert mærker og også ved, sker der en masse med ens udseende, når man er i din alder. Når du spekulerer meget over dine rynker, synes jeg, det vil være en god ide at tale med en voksen om det. Har du mon mod på dette? Hvis du ikke har snakket med din mor eller far om det, kan du måske vælge at tale med en af dem? Eller måske med en god ven eller veninde?

Du er i fuld gang med at udvikles til en ung kvinde. Ofte med denne udvikling følger overvejelser om ens udseende. Man sammenligner sig med andre. Det har ofte betydning, hvad andre tænker om en? Kan du mon genkende noget af det? På sociale medier og i film ser vi ofte mennesker, der ingen rynker har. Skuespillere og  kendisser ser ofte perfekte ud. Her kan det være en god ide at huske, at det er muligt at redigere og retouchere rynker væk, så ansigtshuden fremstår perfekt på medierne. Så det man ser er ofte ikke virkeligheden. Det ved jeg ikke, om du har tænkt over?

Jeg tænker, at vi kan øve os i at elske os selv for dem, vi er. Vi kan prøve at acceptere, at vi af og til måske er lidt utilfredse med vores rynker og udseende.  Vi kan forsøge at ændre vores syn på os selv fra at finde fejl til at finde styrker og alt det, der er pænt ved os, som f.eks. smukke øjne, flot hår, pæne tænder. Gad vide, hvad du tænker om dette?

Hvis du har lyst kan du kigge lidt på BørneTelefonens side om pigekroppen. Her kan dunlæse om, hvad der sker med kroppen, når man har din alder. Du finder siden ved at trykke her: Kroppen

Jeg håber, at du får mod til at tale med nogle voksne om dine rynker og de tanker og følelser, du har, så de ikke skal gå og være bange.

Mange varme og kærlige hilsner

fra BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat