Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Rejsning

Hej.

Jeg er en dreng på 14 år.

Når jeg er sammen med min kæreste får jeg en rejsning når vi kysser/snaver eller putter.

Hvorfor og er det normalt.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Dreng på 14 år.

Det lyder som om du er helt normal. Det er fordi du tænder på din kæreste og din krop fortæller dig at du synes din kæreste er sød og lækker. Det er jo på en måde et kæmpe kompliment til din kæreste at du får rejsning.

Når du kysser din kæreste og du får rejsning er det fordi din seksualdrift bliver vækket. Rejsningen opstår når blodtilførslen til pikken bliver større, mens blodfraførslen bliver mindre. Det er en række hormoner der styrer processen, og ikke noget man selv bevidst kan styre.

Jeg kan ikke rigtig læse ud fra dit brev om din kæreste kender til din rejsning og i så fald om hvad hun synes om det, men det er ingen skam at tale med hende om det, hvis du har lyst til det. Det kan jo være hun har det på samme måde, at hun kan mærke noget i hendes krop?

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat