Brev

pubetet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære drenge

Mange tak for jeres brev, hvor I spørger ind til puberteten og pigerne.

Puberteten rammer alle på lidt forskellige tidspunkter, så I er absolut ikke unormale. Der findes mange andre drenge, der lige som jer skal blive lidt ældre, før de fx begynder at få hår på den. Samtidig er der drenge, som får hår på den meget tidligt. Udviklingen kommer også for nogle lidt i spring. I er fortsat lige i den spæde start af teenageårene, så I må nok bare væbne jer lidt med tålmodighed.

Med hensyn til pigerne er det faktisk meget almindeligt, at de udvikles tidligere end drenge. I det hele taget modnes piger typisk hurtigere end drenge, og det er nok derfor, at I pludselig oplever, at de er mere interesserede i de lidt ældre drenge. Det er måske rigtig trælst lige nu, men bare vent, på et tidspunkt vender det og pigerne får øje på jer igen. Jeg tænker, at I skal nyde den dejlige opmærksomhed, I får fra pigerne i klasserne under jer. De er garanteret vildt fascineret af jer, også fordi I, i forhold til dem, er mere modne. Tålmodighed drenge – det kommer, og inden for de næste par år bobler og bryder puberteten ud i fuldt flor.

Jeg håber, I kan bruge mine svar til noget. I er altid velkommen til at skrive igen, og kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive på BørneChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med jer.

Bedste hilsner BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat