Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Pubertet

Hej

Jeg er en pige på 12 år og har fået menstruation som den første i min klasse.

Hvordan fortæller jeg mine veninder det uden det bliver alt for akavet ?

Kh
Mens pigen

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Mens pige

Jeg kan godt forstå, hvis du syntes, at det er en svær ting at fortælle dine veninder.

Menstruation er jo heldigvis noget, som alle piger får før eller siden.

Jeg bliver nysgerrig på, om du før har snakket om menstruation med dine veninder. Altså om I sammen har snakket om, hvordan det ville blive, når I fik det, eller om nogle har fortalt om andre, der har fået deres menstruation? Hvis I har det, så ved du måske lidt, hvordan de har det med at snakke om det, og så er det måske ikke så svært for dig at fortælle det? Du kunne også sige til dem, at du har noget, du gerne vil fortælle dem, fordi det er svært for dig at gå med alene, og måske at du godt kunne bruge deres hjælp og råd? Bare fordi de ikke har fået deres menstruation, så kan de jo godt vide noget om det.

Rigtig mange piger går og drømmer om den dag, deres menstruation kommer, for så er de blevet voksne, føler de. Der er helt sikkert nogle af dine veninder, der har det på samme måde. Så når du fortæller dem det, så tænk på, at de nok er en lille smule misundelige på dig og måske ville ønske, at det var dem selv der kunne fortælle dig det. Det tror jeg godt kan hjælpe dig, når du fortæller det.

Hvis du synes, at det er rigtig svært at fortælle ansigt til ansigt, men stadig gerne vil have at de skal vide det, så kunne du måske sende dem en sms, hvor du fortæller det?

Du er også altid velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på telefonnummer 116 111, hvis du godt kunne tænke dig at snakke noget mere om, hvordan du skal fortælle det til dine veninder, eller hvis du har spørgsmål om din menstruation eller noget helt andet.

De bedste tanker og hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat