Kære pige på 11 år
Tak for dit brev, hvor du får givet udtryk for en masse tanker, du går rundt med. Og du kan tro, at vi gider læse lange breve. Vi læser med glæde alle jeres breve!
Jeg kan godt forstå, at det ikke altid er nemt at være den første til at få former, bumser, menstruation og i det hele taget være den første til at komme i puberteten. De fleste synes egentlig, det er meget rart at være lidt ligesom flertallet, vi vil i hvert fald gerne selv bestemme hvornår og med hvad vi vil skille os ud fra de andre. Og når man kommer i puberteten og ens krop ændrer sig, så kan det føles som om man slet ikke selv vælger hvad der sker. Lige pludselig vokser brysterne og en morgen man vågner er der en bums – og det er jo ikke altid lige sjovt. Omvendt er det absolut heller ikke sjovt at være den sidste til at komme i puberteten, der kan man føle sig meget udenfor. Men nogle skal jo være de første og de sidste.. Så det bedste er måske at lære at acceptere sin krop og finde de steder på kroppen, som man er stolt af og som er ens ”yndlingspunkter”. Måske er det dine øjne, dit hår eller en skønhedsplet et særligt sted? Vi har alle et større eller mindre sted på vores krop, som er smukt for os. Og hvis du ikke umiddelbart kender dit, så må du finde det. Sig til dig selv, at der er et sted på min krop, som er bedre eller smukkere for mig, hvor er det? Du lyder i hvert fald til at være en rigtig dejlig pige, som er god til at tænke over tingene og til at skrive herind. Det synes jeg er flot, det kan du være stolt over...
Og så må jeg lige slå helt fast, at du på ingen måde er overvægtig eller tyk – du er helt og fuldstændig normalvægtig! Det kan være rigtig sundt at lade være at kigge på tal og tabeller, men se sig selv i spejlet og bruge sin sunde fornuft. Muskler vejer for eksempel mere end fedt, så en meget sportstrænet person kan godt veje mere, men det betyder jo ikke man er usund, tværtimod. Så kig og mærk på dig selv, er det en sund og stærk krop – eller ville den mon have godt af at jeg lavede lidt motion, ikke for at tabe mig, men for at passe på mig selv og holde mig stærk?
I forhold til dine tanker omkring din næse, så vokser vores krop lidt mærkeligt i puberteten – det kan føles som om nogle steder på kroppen vokser først og når de så holder pause, så vokser man nogle andre steder, men det samler sig til sidst og bliver til en god helhed. Og nej, du behøver ikke få en stor næse bare fordi din farfars er det. Mænd har generelt meget større næser end kvinder, så det tænker jeg ikke du behøver bekymre dig om...
Hvis det med huden generer dig, så kan det være, at sundhedsplejersken eller lægen kan hjælpe med gode råd - så måske kan din mor og dig tage en snak om det?
Til sidst i dit brev spørger du lidt til, hvad du skal gøre med ham drengen, som du er blevet vild med.. Det er et virkelig godt spørgsmål, som der ikke findes ét enkelt svar på – men der findes forskellige muligheder, som du måske har lyst til at prøve.. Nu er der jo lang sommerferie, så der ser I måske ikke hinanden? Men når skolerne starter op igen, tænker jeg at du måske kan prøve at snakke lidt med ham og lure lidt, om der er lidt interesse fra hans side også? Det kan være at I tilfældigvis kommer i gruppe sammen til noget gruppearbejde eller I måske har noget tid sammen, der hvor I er efter skole, jeg ved ikke, om det hedder juniorklub eller klub hos jer.. Måske har I nogle fælles venner, hvor I mødes flere sammen og så kan du der igennem få snakket lidt mere med ham..
Måske er der snart en fest i klassen, ellers kan du jo foreslå det til jeres lærer eller hvis der er en gruppe forældre, som står for at arrangere sådan nogle ting i jeres klasse. Du kan måske også foreslå det i klubben (hvis det hedder det for jer, der hvor du bor). Der er selvfølgelig også den mulighed at invitere ham med i biografen eller noget andet som du tænker I begge synes er hyggeligt, men det er måske lidt nemmere, når I først er blevet lidt tættere venner?
Til at starte med kan du altid være den der smiler til ham og virker interesseret i at tale med ham, så tænker jeg, at du kan fornemme om han også er interesseret, selvom han godt kan være genert, eller om han måske har det bedst med bare at være venner..
Det er altså lidt svært det med den forelskelse og det bedste man kan gøre, er at gå lidt forsigtigt frem og prøve at se hvilke tegn den anden sender tilbage.
Jeg håber, at du får en fantastisk sommer!
Hilsner BørneBrevkassen
