Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer med underlivet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 15 år.

Jeg kan godt forstå at det er irriterende, at der kommer prutter fra skeden. Men ved du om der er andre omkring dig, der har lagt mærke til eller hørt det? Måske er du den eneste, der lægger mærke til det?
Til at starte med vil jeg lige sige at det er helt normalt at man kan få luft ind i skeden, som så kommer ud af sig selv bagefter. Grunden til at der kommer luft ind, når du står på hovedet er pga tyngdekraften - alle dine indre organer falder en smule ned mod mellemgulvet. Dermed kommer der et undertryk inde i skeden, som så kan trække luft med ind.
Du skal vide at det er fuldstændigt normalt. Der er desværre nogle der er 'bedre' til at få luft ind end andre. Men det hænger ikke sammen med om du er slap for neden.

Har du hørt om knibeøvelser? Måske vil det hjælpe dig at lave et stramt 'knib' lige inden og imens du står på hovedet, sådan at luften ikke kan komme ind. Måske vi det endda være en ide for dig at lave disse knib et par gange om dagen, så musklerne omkring din skeden kan blive trænet i at trække sig bedre sammen når du skal stå på hænder.

Knibeøvelser er træning af din bækkenbund. Det er samme sammentrækning som når du skal holde en almindelig prut tilbage. Eller de muskler man bruger for ikke at tisse i bukserne. Hvis du ikke har prøvet at lave knibeøvelser før, kan det være du skal bruge lidt tid på at finde den helt rigtige måde at spænde op i underlivet. Det er nemlig hverken i ballerne eller i maven man skal spænde. Det er i musklerne lige omkring skeden og numsehullet.

Det er i øvrigt fuldstændig normalt at man kan luft ind i både skeden og i endetarmen, når man har numsen i vejret.

Håber du kunne bruge mit svar!

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat