Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer med underlivet….

Hej jeg er en dreng på 15 år og jeg tror der er noget galt med min penis. Når den er slap kan forhuden trækkes helt tilbage men så når den er stiv kan den lige kommer over penishovedet. Jeg har også en anden ting som jeg ikke helt har set/hørt andre have, og det er at min penis ikke kan bøje sig så langt ned når den er stiv. Når jeg ser porno kan de svinge rundt med den unden problemer men min er fast låst og kan lige komme ned til hofte højden hvis jeg står oppe. Jeg ved ikke om jeg skal få det tjekket og om det er normalt. Tak på forhånd.

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Efter min bedste overbevisning lyder det helt normalt.

Du skal tænke på, at pornoskuespillere er voksne mænd, der har sex som arbejde. Derfor kan du ikke sammenligne dig selv med dem.

Forhuden kan godt være snæver hos drenge på din alder, det retter sig formodentlig i takt med, at du bliver mere seksuelt aktiv. Nogle drenge/mænd har dog det der hedder forhudsforsnævring og det kan der heldigvis gøres noget ved. Du kan starte med at træne det der hedder ballontisning, hvor man holder forhuden så tæt sammen som muligt og tisser i hulrummet, og på den måde træner forhuden i at udvide sig. Hvis ikke du føler det hjælper, og du er generet af det, kan det være en god ide, som du også foreslår at kigge forbi din læge og lige få et tjek. For mange kan det hjælpe at få en salve, der skal smøres på forhuden som smidiggør, så du vil kunne trække forhuden tilbage.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat