Brev

Problemer dernede

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev, det er godt, at du skriver herind. Når du onanerer med ting som gulerødder og lignende, er det rigtig vigtigt, at du bruger et kondom, som du ruller på den genstand, du nu vælger at bruge. Gør du ikke dette, så kan du skabe infektion, svamp eller lignende i underlivet. Måske er det det, som er sket for dig nu? 

Jeg vil anbefale, at du kontakter din læge for at blive undersøgt. Navnet på din læge står på dit sygesikringsbevis. Du kan også kontakte skolelægen/sundhedsplejersken, hvis I har sådan en på skolen. Er det nu en infektion af en art, så går det ikke væk af sig selv. Du skriver, at det ikke lugter, men er det mon noget der klør eller svier? Hvis du synes det er lidt svært at skulle kontakte lægen, skal du huske på at lægen er vant til at tale med mennesker om alt muligt, så lægen vil ikke synes det er pinligt. Det er en helt naturlig ting at onanere og også at få lyst til at bruge ting, som du nu har prøvet. Skulle der være kommet en infektion, skal du ikke være bekymret, det kan let helbredes.

Har du haft din menstruation? De første par gange man får menstruation kan det nemlig godt være ret brunt i det. Men er du vant til at have menstruation, så ved du nok om det kan være det? Man kan også opleve når man onanere, at der kan komme lidt brunt/rødligt udflåd, det er fordi når man bliver ophidset påvirker det også livmoderen, som kan udskille lidt blod, som godt kan være brunligt. Så hvis det forsvinder inden for kort tid, så behøver du ikke gøre mere, så har det nok bare været lidt blod, så bare husk at komme en kondom udenpå en anden gang, så er du sikker på ikke at få en infektion. Man kan jo også komme til rive sig lidt i skeden, hvis man bruger fx en gulerod, men umiddelbart, ville det så nok være mere klart blod der kom ud, mere så du er forsigtig, hvis du får lyst til at bruge metoden igen.

Jeg ved ikke om du kender Sexlinien men her kan du finde råd om en masse ting der handler om sex, onani, menstruation osv. http://www.sexlinien.dk

Hvis du synes, at det er lidt svært at få kontakte lægen, eller hvis du har flere ting som du gerne vil snakke om, så er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 eller logge på vores chat på hjemmesiden. Her sidder der en masse dygtige rådgivere, som kan hjælpe dig videre og sammen kan i finde ud af, hvordan du kontakter din læge eller hvad du ellers kunne have brug for.

Og husk så onani er en helt naturlig ting, det er en god måde at lære sig selv og sin krop at kende på.

Mange hilsner BørneTelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat