Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Porno og billeder😯

Hej jeg er en pige på 11 og jeg er hved en fejl set porno da jeg scrollede igennem tiktok og er nu begyndt at se porno billeder inde i hoved kan i hjælpe mig med en metode til at glemme dem…

kh pige på 11😰

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det virker som om, du bliver meget negativt påvirket af de her billeder, du ser inde i dit hoved. Og det kan jeg virkelig også godt forstå.

Det er meget almindeligt, at noget, som vi har set helt ufrivilligt og pludseligt, og som også har et lidt voldsomt udtryk, kan forstyrre os meget efterfølgende.

Jeg kan sagtens forstå, at de billeder er svære at glemme igen, og det er helt forståeligt, at du ikke brød dig om at se den slags.

Det er meget almindeligt, at det kan føles grænseoverskridende og ubehageligt, når man i din alder bliver konfronteret med sex og porno.

Også særligt, hvis det ikke har handlet om, at man selv var nysgerrig og faktisk gerne ville kigge lidt på det.

Porno er nemlig lavet til voksne. Og derfor er det også bare ekstra ærgerligt, at du uden at være klar til det og uden, at du på nogen måde havde lyst, blev præsenteret for det.

Og jeg kan forestille mig, at alle de mange billeder, som du skriver fylder meget i dit hoved, også fungerer, som en masse uro inde i dig selv. Og den uro kan være ubehagelig og gøre så du måske faktisk har svært ved at finde ro og tryghed.

Uro kan give os problemer med at koncentrere os og nogen gange kan den være noget, vi mærker i vores krop, f.eks. ved, at vi får ondt i maven, eller har svært ved at sove. Jeg ved ikke, om det er noget, du kan genkende i dig selv?

Men det giver i hvert fald meget mening, hvis du har svært ved at pakke oplevelsen væk. Det er sjældent simpelt at gøre uden hjælp fra andre.

Jeg ved ikke, hvordan du har det med dine forældre, men jeg tænker, at det kunne være en god idé at finde en voksen, som du er tryg ved og som du kan fortælle om de ting, du så inde på TikTok. Men også særligt de billeder, du nu bliver ved at få inde i hovet, og som forstyrrer dig.

Hvis du tænker, det er svært at begynde på den samtale, så kunne det måske være en fin idé at skrive dine tanker ned i et brev. Du kan finde lidt hjælp til, hvordan man kan skrive de breve, der måske kan føles lidt svære, her.

Du kan selvfølgelig også fortælle, at du har skrevet herind, og vise mit svar, hvis det hjælper.

Det er i hvert fald bare rigtig vigtigt, at vi får den slags ubehagelige billeder og tanker ud, så vi ikke sidder med dem helt alene, hele tiden. Når vi snakker med andre om den slags, deler vi på en måde vores tanker og følelser, og gør dem lettere at bære.

Derudover kan du også gå ind på BørneTelefonens hjemmeside, og læse under ’mit problem er…’, hvor du så kan vælge temaet porno. Her kan du nemlig læse om andre råd til netop dit problem, og læse andre børns breve om emnet. Du kan besøge stedet på hjemmesiden her.

Du har vist en styrke ved at skrive herind. Den styrke håber jeg, at du kan finde frem igen. Jeg håber, den kan give dig mod til at lukke nogen andre ind, og dele de ting, der fylder meget.

Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen ved også at ringe, sms’e eller chatte med os på BørneTelefonen på: 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat