Brev

pik

jeg er en dreng der er 14 og i uge 29 skal mine forældre, min lillesøster på 12 og lillebror på 10 år ligge på en naturist campindplads.

problemet er bare at min pik ikke er så lang(ca. 4 cm) når den er slap.

min lillebrors er ca. 15 cm.

det andet er at jeg for en måned siden blev omskåret, selv der ikke var noget i vejen med mit forhud. Derfor vil jeg helst ikke gå nøgen rundt hele tiden.

hjælp mig

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år Tak for dit brev. Det er helt normalt at der er forskel på hvor stor ens pik er, så der er ikke noget unormalt i at din lillebrors pik er større end din.  Der er mange drenge på din alder, som ikke har så meget lyst til at gå nøgen rundt blandt andre mennesker. Når man er 14 år er ens krop ved at udvikle sig rigtig meget, og mange kan godt føle sig lidt usikker på om man nu ser ”rigtig” ud, uden tøj på. Når jeg læser dit brev, tror jeg, at det måske også er sådan at du har det? Det kan være svært helt at komme af med den følelse fra den ene dag til den anden, men alle mennesker ser forskellige ud og der er ikke noget som er mere rigtig eller forkert. Det er meget forskelligt om drenge/mænd er omskåret eller ej, så jeg gætter på, at der ikke nogen på en naturist campingplads, som vil synes, at det er mærkeligt at du er omskåret. Det er ikke kun dig, som ikke bryder sig om, at skulle være nøgen blandt fremmede mennesker. Det er rigtig mange voksne, som ikke bryder sig om at være på en naturist campingplads. Har du mon sagt til dine forældre, at du ikke bryder dig om at gå nøgen rundt blandt fremmede mennesker? Måske er det helt naturligt for dine forældre, og så har de slet ikke tænkt på, at du ikke bryder dig om det? jeg gætter på, at du er den ældste af deres børn, og derfor har de måske ikke tænkt på, at det med din alder og pubertet har betydning for, hvordan du har det med naturist camping. Det kan jo være, at du kan være et andet sted i den uge, måske hos en ven eller andre i din familie - eller måske vil dine forældre lave ferien om til en anden campingplads? Hvis de vidste, du ikke synes det så fedt at være med på naturist camping, ville de så tage hensyn og finde på noget andet eller en anden løsning til dig, i den uge?Nu ved jeg jo ikke, om I har været på naturist camping før, men måske kunne dine forældre også fortælle dig lidt mere om, hvad det går ud på? Jeg tror, at man godt må have tøj på, på noget af campingpladsen, men det ved dine forældre nok mere om? Måske kan I også lave nogle aftaler om at I skal ud på nogle ture uden for campingpladsen, så du ikke skal gå nøgen rundt hele tiden? Hvis du ved hvad campingpladsen hedder, har de måske en hjemmeside, hvor du kan læse mere om reglerne på pladsen? Jeg håber, at det var svar nok på dit brev. Hvis du har lyst til at tale mere om det eller om noget andet er du også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til UngeChatten. Mange Hilsner BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat