Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Pigetøj

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Det er ret stærkt af dig, at du har skrevet herind, og at du har talt med en veninde. Det kan nemlig godt være ret svært at tale højt om kønsidentitet, hvis man er lidt usikker på, hvad det egentlig betyder – og hvorfor man har det sådan.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvad man synes er spændende, sjovt og rart. F.eks. synes nogle drenge og mænd, at det er rart og spændende at prøve og have tøj på, som ellers mest er sådan noget piger og kvinder går i. Der er ikke noget galt i, at man har det sådan – og det er ikke forkert. Men det betyder heller ikke nødvendigvis, at du er transkønnet.

Når man er på din alder, begynder man at finde ud af, hvem man er, og man prøver måske mange forskellige ting af, fordi man synes, det er spændende, og fordi man prøver på at finde ud af, hvad man er mest til. Du prøver pigetøjet – og du har fundet ud af, at det faktisk er noget, du godt kan lide. Det har helt sikkert krævet mod at gå med lysten og nysgerrigheden.

Det har nok også krævet mod at tale med din veninde? Det virker som om, at det var en OK samtale, selvom hun ikke helt ved, om hun har lyst til at hjælpe dig med at købe tøj? Hvis hun ikke nævner det med tøjet igen, kan det være, at du selv har du mulighed for at købe det? Selvom du er dreng, kan du jo sagtens gå ind i en forretning og købe pigetøj. Ekspedienten behøver ikke vide, hvad du skal bruge tøjet til. Det kan lige så godt være en gave eller noget du køber til en veninde eller søster.

Hvis du har lyst til det, og hvis du synes, du taler godt med dine forældre, kan du også prøve at snakke lidt med dem. Der vil være nogen, der ikke helt kan forstå, at man kan have lyst til at have ”pigetøj” på, når man er dreng. Før man skal fortælle andre om det, er det derfor en god idé at forberede sig på, at de måske ikke helt vil kunne forstå det – måske vil de synes, at det er lidt mærkeligt. Nogle mennesker kan nemlig have svært ved at forstå visse ting, hvis de ikke selv har oplevet eller prøvet præcis det samme selv. Men det er bestemt ikke alle. Andre vil sagtens kunne forstå det, at det ikke behøver at være enten eller. Der er f.eks. masser af drenge og mænd, som har det lige som dig – ligesom der er piger, som heller vil gå i drengetøj – hvis vi skal kalde det for det. Måske skal vi bare kalde det tøj?

Hvis du ikke helt ved, om du har lyst til at tale med dine forældre om det lige nu, er det også helt OK at vente. Du kan altid fortælle dine forældre om det, hvis du får lyst, men det er ikke nødvendigvis noget, du skal gøre. Det kan også være, at det vil være rart for dig at give dig selv lidt mere tid. Selvom du føler, at du har haft det sådan længe, er det ikke sikkert, at du bliver ved med at have det sådan. Man kan sagtens have perioder, hvor man synes noget er rart og spændende, mens man i andre perioder måske slet ikke synes, det er så interessant længere.

Selvom det kan være svært, er det en god idé at give sig selv lidt tålmodighed. Hen ad vejen finder man lige så stille ud af, hvem man er  og hvad man er til eller shopper rundt i det man har mest lyst til. Men det tager tid – og den tid kan man bruge til at prøve lidt forskellige ting af og prøve at fornemme, hvad man synes godt om, og hvad man måske ikke er så vild med.

God fornøjelse med det – og med dine måske-nye-tøjkøb

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat