Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Piercing…

Hej

Jeg har et mindre problem som jeg håber i vil hjælpe mig med.

Jeg har længe haft et ønske om en navlepiercing, men min mor synes jeg er for ung og vil i det hele taget ikke rigtigt give en ordentlig forklaring på, hvorfor hun ikke synes det er en god idé. Jeg har snakket med hende om det to gange og det har ikke givet noget videre resultat.

Jeg har hørt noget om at det er min egen beslutning, når jeg er blevet 15. Men hvad er reglerne for piercinger egentlig? Hvis nu at reglerne er det med 15, kan jeg så få lavet den piercing selvom det er imod min mors vilje, når jeg altså er 15?

Håber på svar. Hilsen pigen på 14 snart 15:-)

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 snart 15

I Danmark findes der ingen særlig lovgivning for piercing. Det vil sige, at alle i princippet ligegyldig alder, kan få lavet en piercing og selv bestemme hvor på kroppen.

Der er dog rigtigt mange steder, hvor de, der laver piercingerne har lavet deres egne regler- mange steder kræver de at se en forældretilladelse, når kunden er under 18.

Når man er under 18 år, er man umyndig, hvilket vil sige, at det er ens forældre, der har ansvaret for en på alle områder. Derfor kan din mor forbyde dig at få en piercing, indtil du fylder 18.

Måske det kunne være en ide for dig at tale med din mor igen? Sige til hende at du ikke synes, det er en ordentlig forklaring hun giver, og at du rigtigt gerne vil høre, hvorfor hun synes, du er for ung til at få en piercing?

Jeg tror, det ville være godt, hvis I kunne få en god og rolig snak om det. Tror du I kan det, hvis du vælger tidspunktet godt? Det kunne måske være en god ide, hvis du overvejede, hvorfor det er vigtigt for dig at få en piercing, så du kan forklare det ordentligt.

Måske kunne du sige/ skrive til din mor, at du gerne vil tale med hende om piercinger, og at du gerne ville have, at hun tænkte over, hvorfor det er, at hun ikke vil have du får en? Så kan I begge tænke jer om, inden I taler om det.

Jeg håber, at du får talt godt med din mor.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat