Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Penis – Onani – Porno – Omklædning

Hej. Er en dreng på 13 år.

1. Alle drengene på min årgang bliver ved med at tale om at min penis er meget stor altså 13-14 cm når den er hård.

2. Er det unormalt at den er så stor.

3. Onanere vær dag måske 2-7 gange om dagen skal jeg være bekymret for det.

4. Tænder mere på pigerne i min klasse end jeg gjorde før hvorfor.

5. Min pik kan ikke gå i helt stiv tilstand kun så de står lige men ikke op ad kan sagtens få en orgasme og udløsning.

Svar hurtigst muligt

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Jeg forstår godt, at du har en masse spørgsmål. Kroppen gennemgår store forandringer i puberteten. Det er normalt, at man kan komme til både at undre sig og bekymre sig om det.

Du spørger om størrelsen på din penis er normal. Jeg forstår godt, at du kan blive bekymret og undre dig, når drengene på din årgang snakker sådan om det. Jeg ved også, at man nemt kommer til at sammenligne sig med kammeraterne. Men det er vigtigt at huske, at alle kroppe er forskellige, og man udvikler sig i forskelligt tempo.

Hos de fleste drenge har pikken først nået den fulde størrelse, når de er 17 år. Nogle pikke ser store ud, når de er slappe. De vokser så måske ikke så meget, når de bliver stive kun 15-20 %. Andre ser mindre ud i slap tilstand, men vokser 80-85 % i stiv tilstand. Du kan læse mere om pikstørrelse her.

Hvis du fortsat er bekymret over størrelsen på din penis, så kan du kontakte dig egen læge.

Du spørger også, om du skal være bekymret over, at du onanerer 2-7 gange om dagen. Selvom man nogle gange hører, at det farligt, så er det helt uskadeligt at onanere.

De fleste drenge og piger onanerer.  Særligt når de kommer i puberteten, og de får mange hormoner i kroppen. De fleste voksne kvinder og mænd onanerer også. Onani er en sund måde at lære sin krop og seksualitet at kende på. Når man onanerer, finder man nemlig ud af, hvad man synes er rart – og ikke rart. Du kan læse mere om onani her.

Du spørger også, om du skal være bekymret over at gøre det så ofte. Så længe det er rart, og du har det godt med det, er det ikke noget problem at onanere meget. Men hvis du føler, du ikke kan lave de ting, du ellers gerne vil, fordi onanien fylder for meget, kan det være en idé at skrue lidt ned. Her vil mit bedste råd være at fylde tiden ud med andre ting, du godt kan lide at lave. Måske se film, spille spil, dyrke sport eller lignende ting.

I takt med at du lærer din egen krop at kende, er det også ganske naturligt, at du måske er begyndt at kigge mere på pigerne fra klassen end normalt. Og måske også tænde på dem, som du selv skriver. Det viser bare, at du så småt er ved at blive klogere på, hvad det er du tiltrækkes ved hos en person – måske både fysisk og personligt. Det er kun en rigtig fin ting, så længe du respekterer dine egne og dine klassekammeraters grænser.

Jeg håber, at mit brev kan hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat