Brev

penis forhud

hej

1. når jeg onanere kan jeg ikke få min forhud trukket helt tilbage uden at det gør lidt ondt

er det meningen

hilsen

en meget nervøs dreng

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Tak for dit brev. Det er så modigt, at du skriver herind – sejt! At du får ondt, når du trækker forhuden tilbage kan skyldes, at din forhud er stram og måske er det en forhudsindsnævring eller også er det måske strengen, der er for kort, som holder forhuden fast lige under penishovedet? Det er der flere som oplever og det er noget, der kan gøres noget ved. Det kan også være, at det skyldes noget helt andet. Det her brev vil derfor handle om, hvordan du kan få hjælp fra fagfolk, som kender til det og som ved, hvordan du kan få hjælp og hvad du selv kan gøre.

En måde du kan få hjælp og afklaring på er ved, at du går til din egen læge. Det kan for nogen være grænseoverskridende at skulle fortælle sådanne ting til andre, men du skal tænke på, at de er vant til, at der kommer rigtig mange med alle mulige forskellige spørgsmål. Det er altså ikke noget de tænker over. Din læge kender til kroppens udvikling og at have ondt, når forhuden trækkes tilbage. Derfor tænker jeg, at din læge vil kunne hjælpe dig. Første skridt kunne være at bestille tid. Hvad tænker du om det? Dernæst kan det eventuelt være en ide at tænke igennem, hvordan du vil sige det. Det kan være en hjælp, hvis du bliver nervøs i situationen og ikke ved, hvordan du skal starte. Giver det mening?

En anden mulighed er at tale med sundhedsplejersken på din skole. Sundhedsplejersken kender også til kroppens udvikling og vil kunne give dig råd om, hvad du kan gøre. Nogle gange er det forskelligt, hvornår sundhedsplejersken er på skolen. En start kan derfor være at finde ud af, hvornår du har mulighed for at tale med din sundhedsplejeske. Hvordan lyder det for dig?

Du kan også selv forsøge at træne din forhud, så den bliver smidigere. Jeg har to forslag til, hvordan du selv, forsigtigt, kan træne forhuden til at blive mere smidig – det kan være, at det hjælper dig. Ellers er det en god ide at snakke med lægen om det.  Du kan træne forhuden smidigere ved, at du hver dag skal trække forhuden så langt tilbage som du kan, uden at det gør ondt. Hver dag skal du se om, du kan trække forhuden lidt længere tilbage end dagen før. Husk at det ikke må gøre meget ondt og du skal gøre det forsigtigt. Det kan været rart at gøre det, når du er i et varmt bad, så er huden mere afslappet og smidig.Du kan også træne forhuden ved at ballontisse. Når du tisser, skal du med fingrene klemme let sammen på kanten af forhuden ude på spidsen af din penis. Så du laver en slags ballon med forhuden, hvor tisset fylder forhuden, så det ligner en ballon. Når du stille og roligt har fyldt forhuden op, så slipper du og tisser videre som du plejer. Det kan du også træne hver dag.Det kan også hjælpe at smøre creme eller kropsolie på, så forhuden glider lidt lettere henover penishovedet. Så penis ikke meget tør at trække forhuden henoverDer er rigtig mange ,der oplever, at det hjælper efter noget tid. Hvis det ikke hjælper, kan din læge hjælpe dig. Ofte så får man en salve ,der hjælper så forhuden bliver blød og smidigere – det er vigtigt, at du samtidig træner forhuden, ved at trække så langt tilbage som du kan, uden at det gør ondt. Det vil din læge nok fortælle dig mere om.

Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre. Spørgsmål og tanker om ens krop er noget, som kan fylde en del og for mange fylder udseende og ens udvikling utrolig meget. Det er godt, at du lægger mærke til din krop og søger hjælp, når du er i tvivl om noget. Du er velkommen til at ringe eller SMS’e til BørneTelefonen, hvis du har yderligere spørgsmål. Nummeret er 116 111 og du vil være anonym.

Mange hilsner fra BørneTelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat