Brev

Overvægtig?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Vores kroppe er bygget forskelligt, og derfor kan og skal man ikke sammenligne sig med andre. Heller ikke andre, der er på samme alder som en selv.

Ens højde og vægt er nemlig bare tal. Derfor kan jeg heller ikke vurdere, om du er overvægtig ud fra dit brev. Som du måske ved, så vejer muskler mere end fedt. Det kan være en grund til, at du vejer mere end de andre piger. For, som du selv skriver, så er du en aktiv pige, og dermed har du også flere muskler. Derudover er vores kroppe forskellige. Nogle er spinkle og andre er mere robuste - det er naturligt og helt normalt.   

Hvis du stadig er nervøs for, at du måske vejer for meget, skal du tale med en voksen. Det kan fx være dine forældre, sundhedsplejersken på din skole eller din lærer. Det lyder heldigvis som om, du har et meget sundt forhold til din krop og kender den godt, fordi du er så aktiv. Derfor vil du sikkert også vide, at det vigtigst er, at man føler sig sund og stærk. Ikke hvad man vejer. 

Jeg håber, du har fået lidt mere ro på tankerne? Ellers er du meget velkommen til at ringe på 116111.   

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat