Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

om min krop

Hej

Hvordan kan det være at ens krop er rigtig øm over det helle når man er komme i puberteten???

Hvordan passer man på sin krop???

Hvordan kan det være at jeg ikke selv stoler på min krop???

Håber mange gange i vil svare tilbage

mange hilsner

natascha♥

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Natasha, Tak for dit brev. Det er nogle gode, og vigtige spørgsmål du har om din krop.  I puberteten, når man vokser meget, kan man godt opleve ømhed i kroppen, især hvis man vokser meget/hurtigt. Det gælder især for drenge. Man kan også blive øm i kroppen, hvis man dyrker rigtig meget motion. Piger kan opleve ømhed eller ubehag i kroppen lige op til og under menstruation.  Hvis man er rigtig øm i kroppen hele tiden, og især i leddene – det kan være fodled, knæled, hofteled, skuldre, albueled, håndled og i fingrene , synes jeg det ville være en god ide at fortælle det til en voksen, f.eks en af dine forældre eller en anden voksen, du kender godt. Så kan I snakke sammen og finde ud af , om det er så ømt, at man skal til lægen.  Lægen kan vurdere, om ømheden er normal eller om det er noget, der skal undersøges. Når man er under 15 år, skal man have en voksen med hen til lægen.  Dit andet spørgsmål handler om, hvordan man passer på sin krop. Det allerførste er jo, som du nok allerede selv tænker, at det er en god ting at passe på sin krop. Så man kan  have kræfter til lave alle de ting man gerne vil.  Generelt kan man sige, at man kan passe på sin krop ved at spise sundt (grønt, frugt, kød), få væske (vand, mælk), bevæge sig i dagligdagen (motion) og søvn, så kroppen og hovedet har fred og hvile til en ny dag. Det er også sundt at have det sjovt og grine. Så man kan sige, at sundhed og passe på sin krop, både handler om, hvad man spiser, hvad man gør og hvordan man har det med det.  Når man har været i skole en hel dag , og siddet meget ned, er det godt at bevæge sig efter skole. Hvis man spiller computerspil eller ser TV, sidder man også stille. Så et forslag kunne være, at man f.eks cykler eller går til skole, hvis der er mulighed for det, og gå til noget sport i løbet af ugen. Man får også bevæget sig meget, hvis man hjælper til derhjemmme, f.eks indimellem laver mad, hjælper med rengøring og andre ting, hvor man ikke sidder stille. Eller danse. Du kan sikkert finde på meget mere end jeg skriver her. Motion hjælper også med at passe på sin krop, det giver stærke knogler, stærke muskler og hjælper på vores evne til at koncentrere os.   Når man skal finde ud af at passe på sin krop, skal man først lære den at kende. Du kan prøve at mærke efter, hvad for noget mad kan den lide, og hvilken slags mad giver en rar fornemmelse i kroppen, godt humør og energi? Hvor meget er det rart for dig at sove, så du er så udhvilet, at du kan koncentrere dig og holde frisk gennem dagen?    Kroppen ændrer sig hele tiden, så man kan ikke sætte helt faste rammer for det ene eller det andet. Men det man kan lære, er at mærke efter, hvad din krop har brug for. F.eks hvis man er meget forkølet og har feber, hjælper det ikke kroppen at spille en håndboldkamp, den har bedre af at hvile sig. Selvom det plejer at være sjovt og rart at f.eks spille håndbold, så har kroppen brug for hvile til at blive rask igen.   Det hænger lidt sammen med dit tredje spørgsmål. Nemlig, hvordan det kan være, at du ikke stoler på din krop. Du fortæller ikke, om du har haft oplevelser, der gør at du ikke stoler på din krop, eller om det mere er en fornemmelse eller bekymring du har? I den alder du har nu, ændrer din krop sig meget. Du er ved at udvikle dig til en ung kvinde, og det kan gøre en usikker. I puberteten udvikler man bryster, får menstruation, får kvindelige former og man oplever, at man bliver mere interesseret i det modsatte (eller samme) køn. Det er mange forandringer på en gang, og også noget det tager lidt tid at lære at kende. Det er en helt normal ting at føle sig usikker i puberteten. Men det kan hjælpe meget at snakke med nogen om det, det kan være dine forældre, veninder, bedsteforælder, en lærer eller måske skolens sundhedsplejerske. De fleste kan huske, hvodan det er at være i puberteten, og alle de spørgsmål og usikkerheder der dukker op. Det kan give tryghed, når der sker så mange forandringer.    Måden man kan lære at stole på sin krop, er ved at turde prøve en masse forskellige ting, og mærke efter hvordan det føles. På den måde mærker man hvad koppen kan og hvad den kan lide. Som en slags regel kan man sige, at man ikke skal gøre noget med sin krop, den slet ikke kan lide, eller hvor den kommer til skade.  Når du bliver ældre og nok vil blive interesseret i sex, hører det med til at passe på sig selv og sin krop, at man kun gør ting man har lyst til. Og ikke lade sig presse af andre til at gøre noget, som man ikke vil.  Jeg håber, du har fået nogle svar på dine spørgsmål, som du kan bruge. Der er meget at sige til hvert af dine spørgsmål, og du er velkommen til at ringe eller smss'e til BørneTelefonen 116111, eller logge på chatten og snakke videre med os. Det er anonymt og gratis.  Al held og lykke på din rejse med at lære din krop og kende, og passe på dig selv. Bare det at du overvejer hvordan, som i dette brev, viser mig, at du er godt på vej.  Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat