obsession med at tabe mig.

Kære pige på 13 år,

Jeg kan høre at det der med vægttab er noget der fylder rigtig meget for dig og at du er ved at blive bekymret for om det måske er begyndt at fylde lidt for meget, fordi du slet ikke har lyst til at gøre de ting du gør, men du føler mere at det er en slags trang/need.

Du fortæller selv at du faktisk ikke er “meget” kraftig, men kun har en lille smule ekstra, du har dog et stort ønske om at kunne passe en bikini til sommer uden at skulle tænke på hvordan du mon ser ud i den.

Det er helt normalt at have tanker om at man synes at ens krop er “forkert”, “for tyk”, “for tynd”, “for høj”, “for lav” eller alt muligt andet man kan gå og synes ens krop er. Og det er helt normalt at gå og ønske at man kunne tabe sig, eller kunne lave om på noget andet ved sig selv. Man går ofte og sammenligner sig med andre og får øje på noget man gerne ville ændre ved sig selv. Sådan tror jeg de fleste har det.

Et godt råd, som jeg kan give videre, er at prøve at se dig selv som din bedste veninde. Hvis det nu var din bedste veninde som så ud ligesom dig, hvad ville du så sige til hende, hvis hun gik med så mange tanker om at skulle tabe sig? Ville du synes at hun havde ret i det? Eller ville du måske sige til hende “du er god nok som du er”. Grunden til at jeg spørger om det her, er fordi vi tit er rigtig gode til at være hårde ved os selv. Vi er gode til at sige dårlige ting til os selv, ting som vi aldrig ville tænke om, eller sige til vores gode veninde.

Der hvor jeg tænker at det måske kunne være rart at tale med nogen, det er når du fortæller mig at det er begyndt at føles som et pres og at det faktisk ikke er særligt sjovt at dyrke så meget motion hele tiden. Eller skulle tænke over hvad du spiser, eller at dunke dig selv i hovedet med dårlig samvittighed, hvis du kommer til at spise en is eller noget slik.

Du bekymrer dig om at det måske faktisk ikke er særlig sundt længere og det lyder også til at du bruger meget af din dag på at tænke over hvad du spiser, hvornår du spiser det og at regne på hvor meget motion du dyrker hver dag. Jeg tænker på at alt den her tænkning du bruger, må være virkelig hårdt for dig.

Jeg vil foreslå dig at du kunne prøve at tale med din mor eller far, en god veninde eller din klasselærer om hvordan du faktisk går og har det. At du er bekymret for, om tanken om at tabe dig, er ved at fylde for meget og at du har brug for hjælp til at tænke på noget andet. Du kunne f.eks. vise din mor eller en anden du har tillid til, dit brev, så I kunne få en rigtig god snak om hvad det er du går og føler.

Jeg kan høre udfra dit brev at du har en kæmpe styrke, og er rigtig god til at forklare hvordan du har det og du er også god til at se når noget bliver for meget. Det er så vigtigt at du har fået øje på, at det du gør lige nu, måske ikke er særlig sundt for dig længere. Og jeg tror at du med den opdagelse kan få snakket med den person du vælger at dele det med, så du kan få lidt mere ro på tankerne omkring vægttab.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen BørneTelefonen