Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Nuttet :(

Hej

jeg er en pige på 14 år.

Jeg er rimelig gennemsnitlig med hensyn til kropsudvikling og sådan noget. Jeg er bare træt af, at jeg har et baby ansigt.

Næsten hver dag kommer den “hvor er du sød Marie” og jeg er så træt af det!

Jeg er træt af, at alle tror jeg er 12 år og syntes jeg er lille og nuttet.

Pigerne syntes jeg ser barnlig ud, og tror jeg er barnlig, og drengene syntes mere, jeg ligner en ven end en man kunne blive kærester med.

Jeg kunne gå med makeup, men jeg føler at jeg lyver om, hvordan jeg virkelig ser ud.

Jeg er desuden forelsket i en dreng, der er 2 og et halv år ældre en mig, men ved siden af ham, ligner jeg en på 10.

Jeg er bare så ked af det, jeg ville ønske, jeg så lidt ældre ud, så ville folk måske også behandle mig som en på 14 og ikke en på 12.

Mit spørgsmål er vel, hvad jeg kan gøre, skulle jeg begynde at gå med make up?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære pige på 14 år Jeg kan godt forstå, at du synes, det er irriterende at blive betragtet som en 12 årig og som ” en lille nuttet én”. Alle mennesker vil nemlig gerne accepteres som det, de er. Der er mange i din alder, der er utilfredse med noget i deres udseende. For dig handler det om dit ansigt, for andre handler det om deres krop, deres vægt eller deres højde. Det skyldes jo, at der sker så mange forandringer, når udviklingen fra barn til voksen sætter ind. Det hele udvikles ikke på én gang, og dit ansigt kan sagtens udvikle sig til et mere voksent udtryk senere. Men det løser jo ikke dit problem her og nu. Jeg synes da, at det var værd at overveje at bruge lidt make-up. Man har lov til at ” snyde”  lidt med sit udseende. Det svarer til, at du formentlig finder tøj, som du synes klæder netop din krop. Du kan også finde make-up, som du synes klæder netop dit ansigt. Måske skulle du snakke med en god veninde, der bruger make-up, og høre om hun har nogle gode råd til dig? Det er ikke sikkert, at din forelskelse i den lidt ældre dreng er så håbløs, som du forestiller dig. Selv om du har et ungt ansigt, kan det godt være, at forelskelsen kan blive gengældt. Der er nemlig andre ting, der tæller end udseendet. Prøv at spørge dig selv, om din forelskelse kun skyldes hans udseende, eller om der også er andre ting, der spiller ind? Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat