Kære pige på 15 år
Mange tak for dit brev. Jeg vil starte med at sige, at der ikke er noget galt med dig, fordi du har det svært med dit udseende. Jeg har talt med rigtig mange børn og unge på BørneTelefonen, som har det svært med, hvordan de ser ud. Det er meget naturligt, som teenager, at gå op i sit udseende, bl.a. fordi man prøver at passe ind, men også fordi ens udseende bliver en del af at udvikle og afprøve sin identitet. Ansigtet forandre sig ligesom kroppen rigtig meget, og det kan være svært at finde sig til rette med. Du vil fortsat udvikle dig og ændre udseende. Når det er sagt, så vil jeg gerne forsøge at hjælpe dig, så du ikke skal gå og være ked af det.
Du fortæller, at du næsten ikke kan kigge dig selv i spejlet, og at du ikke kan lide at være ude i offentligheden. Jeg hører lignende fra andre børn og unge, som nærmest kan føle, at et ”spotlight” følger én og lyser på de ting, man ikke bryder sig om ved sig selv. Er det mon noget, du kan genkende? De ting, man ikke bryder sig om, er ofte noget, man kun selv ser. Vi mennesker kan kun have fokus på ét par af alle de ting, vi oplever og ser ad gangen. Når vi kigger os i spejlet, har vi derfor, som regel, også kun fokus på et par ting af gangen. Og ofte kan vi godt stirre os lidt blinde på de ting, vi ikke bryder os om. Men når andre ser, har de måske fokus på nogle andre ting, end vi selv har. Måske du selv kender, hvis en veninde påpeger noget, hun ikke kan lide ved sig selv, som du ikke har lagt mærke til, eller som du måske synes er flot. Heldigvis er skønhed ligeså forskellig, som vi mennesker kan se ud.
Jeg vil foreslå dig at skrive et par ting, du synes godt om ved dig selv, hver dag. Eller lave en aftale med dig selv om, at tænke minimum én god ting, om hvad du ser, når du kigger i spejlet. Sådan kan man med tiden ”bryde” ens fokus fra det dårlige til det gode. Måske du også omvendt kan sætte dig ned og skrive de ting, du ikke bryder dig om, og så smide papiret ud i skraldespanden efter. Nogle synes, det kan hjælpe til at komme af med og ”rydde ud” i tankerne.
Når man er ude i offentligheden, kan det måske være en tanke værd, at de fleste – både børn, unge og voksne – har så travlt med, hvad de selv gør, og hvordan de selv ser ud, at de sjældent lægger meget mærke til, hvordan andre ser ud.
Jeg forstår det sådan, at dine veninder har en anden holdning end dig, til hvordan du ser ud. Har jeg mon forstået det rigtigt? Det virker også til, at det vigtigste for dem er, at du har det godt, både fysisk og psykisk. Du skriver nemlig, at de er bekymrede for, om du begynder at udvikle en spiseforstyrrelse. Du skriver ikke så meget om, hvad grunden til deres bekymring er, eller hvad du selv tænker om det. Men når du samtidig beskriver, at du ikke føler, der er andre udveje end selvmord, så tænker jeg, at du skal have noget hjælp til at få det bedre. Det er nogle tunge tanker at tumle med, og det er også tanker, som har det med at vokse sig større, hvis man går med dem selv. Jeg vil derfor opfordre dig til at dele det med nogen. Det kan måske være dine forældre, dine veninder eller en lærer, du har det godt med? Du har været så god til at forklare, hvordan du har det, kan det også være hjælpsomt at vise brevet her og mit svar.
Jeg håber, at du får mod på at prøve nogle af mine råd af og at snakke med nogen, så du kan få det bedre. Med arbejde og tålmodighed tror jeg på, at du kan blive gladere for dine kendetegn og hvordan du ser ud.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
