Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine problemer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Det er dejligt at høre dine forældre har hjulpet dig med at tabe dig. Og også med at hjælpe dig til at stoppe igen. Det virker til dine forældre har hjulpet dig med noget der var vigtigt for dig. De har gjort det på en god måde, fordi det lykkedes dig at tabe dig over en lang periode, og samtidig har dine forældre haft blik for hvornår du havde tabt dig nok. Jeg synes også dit brev fortæller, at du kan tale med dine forældre. Det synes jeg er en rigtig god ting. For jeg tror en rigtig god ide kan være at du taler med dine forældre om hvilke tanker du går med. Tale med dem om at du er bange for at tage på igen.

Jeg ved ikke om det er en spiseforstyrrelse du har eller har haft. Men jeg tænker at det er godt du skriver herind og får sagt det højt til nogen, således at du kan forhindre at du får en spiseforstyrrelse. For det er muligt selv at tage aktiv styring i sit liv, og forhindre ting der ikke er gode for en. Og en spiseforstyrrelse er bestemt ikke god for en.

Jeg ved ikke hvad der er en fin vægt. Det eneste jeg kan sige er, at der ikke er noget galt med din vægt. Jeg ved ikke hvor meget man må træne om ugen. Men jeg synes træning to gange om ugen lyder fint. Så er der også tid til andre ting.

Måske kan du prøve at lade være med at tænke så meget på din vægt og din mave, når du træner. Og så mere tænke, at du gør det fordi det er sjovt og du holder dig sund. Eller måske finde noget at gå til hvor du får bevæget dig. Fx dans eller sport. Der glemmer man lidt tid og sted fordi man hygger sig. Og det tror jeg er en ret sundt at gøre. Måske skal din hud lige have tid til at følge med, når du i sommerferien stoppede med at spise og tabte dig så meget på så kort tid. Jeg gætter på, at det er en forskel du kan se på; at slanke sig på den sunde måde og den ikke sunde - sulte måden. Men det bliver bedre med sund mad og motionsvaner, også for huden, hjernen, kroppen og mavens facon.

I dag er der meget fokus på udseendenet, kroppen, træning, at spise det rigtig mad osv. Det er godt at holde sin krop sund med sund kost og motion. Men der skal være en balance i det. Det skal ikke styre os. Hvis størstedelen af vores tanker kredser om hvordan vi ser ud, at vi ikke har trænet nok, dårlig samvittighed over at spise, at vi ikke er noget værd hvis vi ikke vi ligner modelfotos i blade, så kommer vi i dårligt humør og bliver nedtrykte. Og det er svært at være en god ven for andre, svært at koncentrere sig om at lære noget i skolen, svært at slappe af og hygge sig med sine venner og familie.

Derfor er det vigtigt at huske os selv på at sundhed er mange ting -det tror jeg vi er mange der nogle gange glemmer. Sundhed er at have mennesker i sit liv der gør en glad. Sundhed er at være glad for den man er uanset hvordan man ser ud. Sundhed er at lave ting der gør en glad. Prøv at tænk over hvad der gør dig glad. For så er du i gang med at gøre dig selv sundere.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat