Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min røv er konstant udsat for kommentarer og gramsende hænder

Hej jeg er en pige på 14 år

jeg har en forholdsvis stor røv, det siger ALLE ihvertfald til mig. Jeg er meget social og kan godt lide af være sammen med mine veninder og nogle drenge venner. De fleste drenge er pisse cool og kommentere ik på min røv men andre gør.

Jeg er så træt af at få af vide af alle drenge at jeg har en stor røv, en god røv, en fyldig røv, eller en røv som man kan give “who’s Your daddy” som folk går rundt og siger. Og ik nok med at den bliver kommenteret på – ja så får den også nogle klap en gang imellem og det gider jeg altså bare ik at finde mig i,

hvis jeg havde en kæreste – måtte han gøre hvad han ville med den. Men når det er drenge som jeg intet med har så vil jeg ik have det. Jeg er også begyndt at få elevator blikket af mænd når jeg står med ryggen til. Min veninde opdagede det.

Jeg er så fucking træt af at alle bare skal kommentere eller slå på min røv, kan de ik bare forhelvede lade den skide røv være. Ved virkelig ik hvad jeg skal gøre. Synes det er for mærkeligt at sige til ens lærer at det er træls, for så griner alle bare og det ved jeg!

Og jeg er selvfølgelig verdens uheldigste person for jeg blusser jeg bliver en tomat i ansigtet bare en pæn dreng snakker til mig!!! Eller jeg skal snakke om personlige ting eller sige noget i klassen. Hvordan kan jeg stoppe det med røven og det med at blive en tomat i fjæset??!!

Håber på et svar!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år

Om du så har en stor, mellem eller lille røv, så giver det ingen andre ret til at kommentere eller berøre den! Overhovedet. Det er din krop, og det er dig, der bestemmer, hvem det er, der har lov til det.

Desværre er der al for mange, der ikke ved, hvordan det føles konstant at blive udsat for kommentarer og berøringer. Derfor er de nødt til at lære det, så det kan stoppe.

Du skriver, at du synes, det er mærkeligt, hvis du siger det til din lærer. Det synes jeg ikke!

Måske behøver det ikke handle om dig, men jeg tænker, at der er flere fra klassen, der har brug for, at I snakker lidt om grænser. Så kunne det måske være en mulighed at tage snakken med din lærer alligevel?

Du kan jo spørge, om din veninde vil hjælpe dig med at få det sagt. På den måde ved læreren, hvad det er, der sker – og dermed bliver det lettere for ham/hende at hjælpe jer, så der kommer en god tone i klassen, hvor alle føler sig velkommen. Det er i hvert fald en forsøg værd.

I forhold til at blive rød i hovedet, så er det faktisk helt normalt. Det er en refleks, som vi ikke selv kan styre, da det er noget, som vores nervesystem sætter i gang. Desværre.

Men nogle situationer kan vi lære at blive bedre til. Fx når man får flere erfaringer med at holde oplæg eller tale med det modsatte køn.

Omvendt kan man også sige, at “det røde ansigt” fortæller, at det faktisk betyder noget – og det kan den pæne dreng jo tage som et kompliment.. og det er jo faktisk også det, det er. Mon du kan bruge det svar til noget?

Jeg håber, du får modet til at tage en snak med din lærer, så han/hun kan hjælpe dig med at få emnet taget op i klassen.

Du må endelig tage kontakt til BørneTelefonen igen på 116111, hvis du har brug for en snak.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat