Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min penis

Hej BB 
Jeg er en dreng på 13 år som har gået og spekuleret lidt på hvad det hvide er på højre side af mit pik hoved? Og så er der også lige en ting til, det et somom at noget af min forhud sidder fast på pik hovedet. Jeg kan sagtens trække forhunden helt tilbage i et træk men det er somom at det er groet fast. 
Tænker lidt om det kan være fordi jeg først startede med at onanere da jeg lige var fyldt 13. Håber i svarere!

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13

Tak for dit brev. Jeg tror, at det hvide på dit pikhoved kan være talgkirtler, og det er helt almindeligt og ganske ufarligt. Så længe det ikke gør ondt, tænker jeg ikke, der er noget at være bekymret for.

Det lyder også helt almindeligt, at din forhud hænger lidt fast, men igen vil jeg sige, at hvis det er ømt, kan du måske overveje at få din læge til at kigge på det.

Du spørger, om det kan have noget at gøre med, at du først begyndte at onanere lige da du var blevet 13. Det er forskelligt, hvornår man begynder på at onanere, og det er også meget forskelligt, hvor smidig forhuden er. Så måske skal du i første omgang vente og se, om det ændrer sig - og igen: hvis det gør ondt, så tænker jeg, at det kan være en god ide at få det undersøgt.

Måske vil det være en god ide for dig at læse lidt mere om konkrete fakta inde på Sexliniens hjemmeside. Jeg har lavet en søgning på ordet "pikhoved", og der kommer en rigtig grundig oversigt frem: Klik her for at se >>

De bedste hilsener,

BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat