Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min penis brænder

Hej

jeg er en dreng på 13 år og det der er er at min penis er begyndt at brænde og være helt tør på pikhoveder og det gør ondt hvis jeg rør ved den og den er også rød please hjælp håber ikke det er noget alvorligt!!

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Hvor er det godt, at du skriver ind til os med din bekymring.

For det første så lyder det meget ubehageligt med den smerte, tørhed, rødmen og brændende fornemmelse, du har. Derudover kan det være ekstra ubehageligt, når smerten kommer fra pikken. Det er jo et privat område, og samtidig også et sart område med tynd hud.

Det er nogle gange nemmere at forholde sig til, hvis det er armen eller benet, der generer. Det kan også være nemmere at tale med andre om.

Betændelse, irritation og andre ting kan ramme din krop alle steder. Pikken og hovedet på din pik kan også blive ramt.

Jeg kan ud fra dit brev forstå, at du er nervøs og håber, at det ikke er noget alvorligt.

Det behøver slet ikke at være alvorligt. Man skal bare altid gå til lægen, når man er bekymret for sit helbred, har smerter eller forandringer, der bekymrer en. Når du nu både har smerte og ændring af farve på din penis, så skal du helt sikkert få en tid hos din læge.

Det er din læge, der kan sørge for, at du får den rigtige behandling (for eksempel med creme eller salve) eller sender dig videre til for eksempel en hudlæge.

Det kan føles pinligt at gå til lægen, men det er vigtigt at huske på, at lægen er der for at hjælpe dig. Lægen er også vant til at se alt på hele kroppen. Han tænker slet ikke over det, som du gør.

Vigtigst er det, at du får en professionel til at kigge på det, så du hurtigt får det bedre.

Måske du kan fortælle din mor eller far, at du har brug for en læge til at se på dig, da du har ondt på din pik. På den måde kan en af dem hjælpe dig med at få booket en tid hos lægen.

Du kan måske også selv få telefonnummeret og ringe lægen op i deres åbningstid og få lavet en tid.

Jeg håber for dig, at du hurtigt får den rigtige behandling, så du ikke længere skal gå rundt med smerter. Eller bekymre dig om, hvad smerterne kan betyde.

Du er altid velkommen til at kontakte os igen på vores chat eller BørneTelefonen på 11611.

Jeg håber, at du kan bruge svaret og god bedring.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat