Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mave ødelægger mit liv

Hej børnetelefon

Jeg er lige startet i 9. Jeg har døjet meget med min mave, siden maj. Den siger mærkelige lyde, der nogle gange kan lyde som en prut eller kan være ret høj.

Jeg hader når det sker og ønsker, at jeg bare kan grave mig ned i et hul og forsvinde. Det ødelægger egentlig min dag når det sker(og det sker hver dag) og jeg har også fået det dårligt af det og nogle gange taget hjem.

Jeg havde håbet rigtig meget på, at det ville gå væk efter sommerferien, men næsten hele dagen sad jeg med ondt i maven og den sagde også lyde et par gange. Sidste år skete det mest kun om morgenen og formiddagen, især når der ikke var nogen der snakkede. Men idag var det hele dagen. Jeg har virkelig ikke lyst til at tage i skole, men det er jeg jo nød til.

Jeg er bange for, at det her skal gøre 9 klasse til et mareridt, for det gjorde det i de sidste måneder af 8 klasse. Og der havde jeg det forfærdeligt.

Jeg vil gerne fortælle min mor og far om det, men min mor er ved at starte et firma op. Og jeg har ikke lyst til at fortælle det sådan, at de skal have flere ting og se til.

Jeg spiser normalt og drikker og jeg spiller fodbold et par gange om ugen. Jeg ønsker for alt i verden at det vil stoppe for det ødelægger mit liv!!!

Mvh hende der virkelig har brug for hjælp

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Det må være ubehageligt at have ondt i maven og ikke føle du kan styre hvornår den siger lyde. Mon det der generer dig mest er bekymringen om at din mave pludselig kan komme til at sige en høj lyd (enten knurre eller lyde som en prut) midt i en time, eller er du bange for at der er noget galt?

Faktisk vil langt de fleste børn og unge have korte eller lange perioder hvor deres mave ’opfører’ sig mærkeligt. Man ved ikke rigtig hvorfor, men man kan tænke på det lige som det at have ondt i hovedet (som mange jo også har en gang i mellem). Det er altså også okay at tage en dag derhjemme hvis man har ondt i maven, lige som hvis man havde ondt i hovedet. Det der er anderledes ved at have ondt i maven er at de fleste synes det er pinligt hvis den siger en lyd og også synes det er pinligt at snakke om det, fordi lyde og mavepine ofte er forbundet med lufts passage gennem tarmene… Mon du også synes det er pinligt? Desuden, så er det vigtigt at man får noget hjælp, hvis det begynder at påvirke ens hverdag, hvilket man må sige det gør for dit vedkommende.

Du lyder som om du tænker over hvad du spiser (altså at du spiser normalt) og også dyrker sport, hvilket er rigtig godt for maven. Det er super godt at være så bevidst på hvordan man har det og på sin egen krop som du er. Dog kan det at have ondt i maven godt blive lidt en dårlig cirkel. Dette netop fordi man er så opmærksom på at man ikke vil have den skal ’larme’ at man kommer til at spænde, så det gør mere ondt og på den måde bliver mere bekymret osv. Giver det mon mening det jeg skriver?

Jeg synes derfor det er en rigtig god idé at snakke med dine forældre om hvordan du har det. De har måske nogle gode råd til hvad du kan gøre anderledes, og nogle gange hjælper det faktisk også blot at få det sagt højt (fordi den ’dårlige cirkel’ på den måde brydes)… Det kan også være dine forældre vil tage med dig til lægen hvor I kan få nogle gode råd. Hvad tænker du om det? Selvom forældre nogle gange har rigtig travlt, så ved jeg at langt de fleste ville være kede af ikke at vide hvis der var noget der gik deres børn på, så de kan hjælpe.

Jeg håber derfor du vil snakke med dine forældre, så du kan få det bedre og blive den der styrer hvordan du har det og ikke din mave. 

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat