Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min krop

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15.

Mange tak for dit brev, hvor du fortæller, at det klør for neden, og det bekymrer dig, fordi du er bange for at din mødom vil springe.

Du fortæller, at du igennem længere tid har fået medicin pga. infektion i kroppen. Når man har en infektion i kroppen, får man som regel penicillin. Penicillin kan have den bivirkning, at man kan få svamp - specielt de steder, hvor der kan være fugtigt og varmt. Det kan være mellem tæerne eller fx imellem skamlæberne/ i skeden.

Svamp kan klø ganske forfærdeligt, og være meget ubehageligt, og jeg tænker, at det er det, der er sket for dig. Svamp forsvinder desværre ikke af sig selv, men skal behandles med et svampemiddel, som man kan købe i håndkøb på apotektet. (Det hedder fx. Canesten) Du behøver altså ikke gå til læge, men måske kunne det være godt for dig at tale med din mor eller en anden voksen kvinde om det, så hun kan gå med dig på apoteket. Mon du kan det? 

Til dit andet spørgsmål omkring mødommen, så springer den ved penetration af skeden - det kan være af en finger, en tampon eller penis. Hvis du klør dig mellem skamlæberne og kommer til at stikke en finger ind i skeden, kan der være en meget lille risiko for at den springer, men jeg tænker, at det er usandsynligt.

God bedring. 

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat