Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min krop

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Du har garanteret hørt en masse om, hvad der sker med kroppen, når man kommer i puberteten. Du har allerede hørt om østrogen og ved, at det ofte er noget, piger har mere af end drenge.

Østrogen er et kønshormon. Der er flere forskellige kønshormoner – og østrogen er ét af dem. Piger har ofte et højere niveau af østrogen end drenge. Det er netop dét hormon, der bl.a. har noget med udviklingen af bryster at gøre.

Drenge og mænd har dog også østrogen i sig. Det skal man have. Og når man kommer i puberteten, kan det godt tage noget tid, før hormonerne kommer helt i balance. Det betyder, at mange drenge får lidt bryster, når de kommer i puberteten. Det er helt almindeligt. Du er slet ikke alene om det. Brysterne forsvinder også igen, når hormonerne er kommet mere i balance. Her på Privatsnak kan du læse mere om, at ca hver anden dreng udvikler små bryster i puberteten: http://privatsnak.dk/10-12/hvad-spoerger-andre-om/kan-drenges-bryster-vokse-i-puberteten/

Selvom det er helt almindeligt, kan det selvfølgelig godt være rigtig irriterende og ubehageligt. Men det kan alligevel hjælpe at vide, at der ikke er noget ’galt’, at det er helt almindeligt, og at brysterne forsvinder igen. I mellemtiden kan det være, man engang imellem lige har lyst til at tale med nogen om det, hvis man synes, at brysterne eller brystvorterne bliver meget tydelige. Det kan være, man taler godt med en af sine forældre eller en af sine venner.

Meget sjældent sker det, at brysterne ikke forsvinder i puberteten. Så kan man få en operation. Det lyder slet ikke til, at du skal være bekymet for, om det sker for dig. Men hvis du har brug for at få en lægelig vurdering, så kan du gå til sundhedsplejersken på din skole. Eller tage til din læge. 

Nogle gange kan man synes, at man skiller sig helt ud, og at alle de andre nærmest er helt perfekte. Men alle har noget på kroppen, som er helt særligt for dem. Der vil helt sikkert også være mange af dine klassekammerater, der har noget ved sig, de synes, er meget anderledes end alle andres. Hvis du deler din bekymring med en god kammerat, kan det være, I får en god snak om det, han går og er bekymret over. På den måde kan I måske lette hinandens bekymring lidt - ved at vide, at I ikke er alene.

Men man kan godt have brug for at snakke om det engang imellem. Måske har man også brug for svar på nogle spørgsmål. Og så er du altid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat