Brev

Min Fætter Driller Mig Med Pubertet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Først og fremmest synes jeg, at det er virkelig modigt af dig, at du fortæller det til dine forældre, så de kan tale med din fætter. Det er nemlig slet ikke okay, at han er så fokuseret på din krop – og også meget upassende. Måske vil det have en større virkning, hvis du selv siger, at han skal stoppe, selvom jeg godt forstår, at det kan være svært at konfrontere ham direkte. Hvis han ikke stopper, tænker jeg, at du måske kan få dine forældre til at tale med hans forældre? Det kan være, at de kan få ham til at forstå, at det er alvor og at han skal stoppe med det samme. Din krop er kun din, og han virker som om, at han har svært ved at forstå grænser.

Derudover tænker jeg, at du skal prøve at ignorere hans kommentarer, så meget du kan. Selvom det er svært.
Men på den måde bliver det mindre interessant for ham at drille dig. Det er nemlig altid sjovere at drille, hvis man får en reaktion og får man ikke det, kan det hurtigt blive kedeligt.

Tager han på dig igen eller forsøger at se dig gå i bad eller lignende skal du selvfølgelig ikke ignorere det, men slå ned på det med det samme. Der må du endelig ikke tøve med at tage fat i dine forældre igen eller hans forældre for det må ikke ske!

Jeg håber, at du snart kan få sat lidt skik på den fætter!

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat